DGI Fodboldfesten 2024

Hvornår
14. sep kl. 09:00 - 15. sep 2024 kl. 14:00
Hvor
Vejen Idrætscenter - Springhallen, Petersmindevej 1, 6600 Vejen, Danmark
Hvem
Udøvere, 18 - 99 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202411404030

DGI Fodbold præsenterer en ny spiller på banen:

DGI FODBOLDFESTEN

De gamle landsmesterskaber er blevet parkeret på bænken, og dermed indtræder DGI FODBOLDFESTEN som ny spiller på banen. 

 
DGI FODBOLDFESTEN har flere fede egenskaber:

  • Fællesskabsturnering med 5-mandshold
  • "Festivalplads" med musik, øl og fodbold-aktiviteter
  • Den fedeste "Klub"-fest lørdag aften
  • Mad, der er krydret med festivalsmag
  • Forskellige indkvarteringsmuligheder tæt på pladsen, læs mere under praktisk info nedenfor.
  • God opvarmning til landsstævnet i 2025

DGI FODBOLDFESTEN får sin debut den 14.-15. september 2024 i Vejen Idrætscenter og er den perfekte anledning for venner, naboer, kollegaer og foreninger til at samle et eller flere hold og få en på opleveren.

Se hvem der allerede er tilmeldt her.

Rækker

Følgende rækker vil være mulige at tilmelde hold i:

  • 18+ young girls og boys
  • 32+ senior girls og boys
  • 45+ old girls og boys
  • 55+ senior old girls og boys

 
Det får I:

  • Det fedeste fodboldstævne med friske ben lørdag og lidt tungere ben søndag
  • Frokost lørdag
  • Festlig stemning på banerne lørdag eftermiddag
  • Middag i ægte foreningsstil = buffet
  • Festligt afterparty med DJ
  • Tiltrængt morgenmad og frokost søndag
  • Gratis adgang til svømmehallen med lækkert spa-område
  • Alle hold er garanteret mindst 5 kampe 
     

Deltagergebyr fra: 795 kr. 
Holdgebyr: 900 kr.

Tilvalg

Ekstra nat

  • Start FODBOLDFESTEN allerede fredag den 13. september og tjek ind efter kl. 18.00 og få morgenmad lørdag: 100 kr. pr. person.

Overnatning

  • Ondt i ryggen: 100 kr. pr. person pr. nat på en skole i gåafstand af Vejen Idrætscenter
  • Drøm sødt: Luksus overnatning på Danhostel, hytter eller lejligheder
    • Dette tilvalg bookes direkte ved Vejen Idrætscenter ved at sende en mail til booking@vejenic.dk med referencenr. 69083: DGI FODBOLDFESTEN 2024
    • Se de forskellige priser på ”Drøm sødt”-løsningen nedenfor.
    • Det er først til mølle, hvad angår kapaciteten
    • Se faciliteterne her.

Praktisk information:

OVERNATNING PR. DØGN / DRØM SØDT:

Danhostel Sport / Sportsby Vejen, Petersmindevej 1, 6600 Vejen

Inkl. linnedpakke m/håndklæde

6 personer i hus / hytte = kr. 1.200

6 personer i lejlighed = kr. 1.500

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer