DGI Hverdagsfloorball 2024-2025

Hvornår
21. okt 2024 kl. 08:00 - 31. mar 2025 kl. 23:30
Hvem
Udøvere

Nummer
202421397002

DGI HVERDAGSFLOORBALL 24/25

Hverdagsfloorball er et stævnekoncept baseret på 3v3 motionsfloorball på 10x20 meter bane. 
De tilmeldte hold møder hinanden på 5 hverdagsaftener i løbet af sæsonen, fra oktober til marts.

Som udgangspunkt i ugerne 43, 47, 2, 6 og 10.

 
Stævnerækken kører efter Grand Prix-modellen, det vil sige, at der samles point over hele sæsonen, og findes en lokal vinder af sæsonen.

Stævnerne afvikles lokalt i puljer af 3-5 hold, som spiller i 1½-2 timer - alt efter hvor meget haltid der er til rådighed hos den enkelte værtsforening. 

Man kan tilmelde sig i kategorierne Mix, Kvinder og Herrer
Vi beder jer samtidig om at forholde jer til hvilket niveau, som I mener I hører til på, så vi, så vidt muligt, kan lave stævnerækker efter niveau. 

I april afholdes et DGI Hverdagsfloorball afslutningsstævne. 
Her vil de lokale sæsonvindere få mulighed for at tilmeldes sig en separat finalerække, mens alle andre kan tilmelde sig åbne rækker.

Pris pr. hold for 5 stævner er: 
955, - kr. for medlemmer af DGI. 
1350, - kr. for foreninger/hold der ikke er medlemmer af DGI.. 
Hvis der er ledige pladser i en lokal række, kan man eftertilmelde sig for 275, - kr. pr. stævne for medlemmer og 350, - kr. for ikke medlemmer. 
hjemmesiden vil der være en oversigt over ledige pladser til de forskellige rækker.

Kamplederkursus

Alle tilmeldte hold tilbydes 2 pladser på et af vores online kamplederkursus (deltagelse koster normalt kr. 295 for medlemmer og kr. 395 for ikke-medlemmer).  
Dette skal sikre, at der til enhver tid er kampledere til rådighed for værtsforeningen at trække på, og skal samtidigt strømline kendskabet til de regler, der spilles efter.

Ved spørgsmål til DGI Hverdagsfloorball er man altid velkommen til at kontakte sin lokale konsulent her: https://www.dgi.dk/floorball/kontakt-din-lokale-floorball-konsulent

Værtskab

Der er mulighed for skiftende værtskab, hvor foreningerne skiftes til at påtage sig værtsrollen, og stævnelokationen dermed også skifter fra gang til gang. Der er også mulighed for at afholde stævnerne ud fra fyrtårn-modellen, hvor én forening påtager sig fast værtskab med samme lokation under hele stævnerækken. Værtsrollen aftales sammen med DGI-konsulenten og foreningerne, når rækken er dannet.

Det er værtsforeningen, som:

 - Sørger for booking af hal og opsætning af bane

 - Sørger for bolde og overtrækstrøjer

 - Sørger for stævne-/kampleder

 - Sørger for at afvikle stævnet i henhold til stævneguide

 - Aflønner kampleder (foreningen modtager 250, - kr. pr. kampleder pr. stævne)

Det er DGI, som:

 - Sender indbydelser ud

 - Administrerer tilmeldinger via DGI’s system

 - Udarbejder kampprogram samt løsning til resultatindberetning (MinIdræt)

 - Udbetaler kamplederhonorar til foreningen

 - Tilbyder 2 gratis pladser på online kamplederkursus

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer