Kurser og uddannelser i Børneyoga
Børneyoga er yoga i børnehøjde. Derfor har vi også skræddersyet en uddannelse til dig, der vil målrette undervisning til børn.
Hvis du vil undervise børn i yoga, er det vigtigt, at du tør dele ud af dig selv, være legende og har en god portion tålmodighed. Desuden bør du være bevidst om, at yoga for børn og voksne ikke er det samme, og kende de særlige metoder, der fungerer i forhold til undervisning af børn.
Bevæg dig for livet – Fitness’ børneyogauddannelse varer 46 timer, og den klæder dig på til at undervise børn fra 3 til 15 år. På uddannelsen lærer du blandt andet, hvordan du leger yogaen ind hos de yngste børn, og hvordan du kan tage vigtige emner op i en yogatime for teenagere. Uddannelsen giver dig redskaber til at undervise børnehavebørn, indskolingsbørn, tweens og teenagere, og du får desuden færdige to-go-yogalektioner, så du nemt kan starte undervisningen.
Børneyogauddannelsen giver dig desuden idéer til at finde din egen undervisningsstil og til, hvordan du kan viderebringe grundlæggende livsværdier som glæde og positiv livsanskuelse.