Yoga til gymnastikken
Trænere
Ledere
Velkommen til et spændende og energisk grundkursus, hvor vi dykker ned i den fysiske yogapraksis (Asanas) og lærer undervisningsteknikker, som vil berige din gymnastiske opvarmning og undervisning!
Målet med dette kursus er at ruste gymnastikinstruktører til at integrere klassiske og grundlæggende yogastillinger i deres gymnastiklektioner.
Gør dig klar til at blive introduceret til en række basale yogastillinger, hvor du vil lære at undervise, demonstrere og justere disse stillinger. Du får også mulighed for at udforske, hvordan yoga kan skabe en fantastisk synergi med gymnastikken.
Indhold:
- Hvad er yoga?
- Inspirationspraksis
- Forståelse af klassiske og basale yogastillinger
- Sammenhængen mellem yoga og gymnastik
- Introduktion til undervisningsteknik og guidning af en yogapraksis
- Justering og tilpasninger af basale yogastillinger
Overordnet program:
- Fredag: Kom ind i yogapraksis, opdag hvad yoga virkelig er, og hvordan det kan kombineres med gymnastik! Du får indblik i et par spændende yogastillinger.
- Lørdag: Dyk dybere ind i yogapraksis, lær om justeringer af yogastillinger, og få erfaring med at guide en yoga-session. Vi ser på, hvordan yoga kan integreres i den gymnastiske opvarmning og undervisning.
- Søndag: Fortsæt med yogapraksis, bliv fortrolig med undervisningsteknikker og find forbindelserne mellem yoga og gymnastik.
Dette er et introduktionskursus, der fokuserer på at give dig en grundlæggende forståelse og derfor introduceres du ikke til andre dele af yogaen og det der gør yoga til mere end bare træning af kroppen. Ønsker du at dykke endnu dybere ned i yogaundervisning, kan vi anbefale DGIs 60 timers yogauddannelse (link om den der kommer i maj).
Kom og få læringsoplevelse, hvor vi sammen kan udforske, hvordan yoga kan supplere gymnastikken på en god og frisk måde.
Marie Ingemann Petersen
Tidspunkter bliver således:
Fredag: 17:00-21:00 (4 timer)
lørdag: 09:00-21:00 (10 timer)
søndag: 09:00-15:00 (6 timer)
total: 20 timer
Der vil være forplejning i form af aftensmad fredag, frokost & aftensmad lørdag og frokost søndag.