Yoga og Mindfulness for børn

Hvornår
15. sep 2024 kl. 15:00 til 17:30
Hvor
Tune Hallerne, Tunehøj 7, 4030 Tune, Danmark
Hvem
Trænere, 18 - 80 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202417013616

Yoga og Mindfulness til børnehold - fra 6 år og opefter

På dette kursus vil du få inspiration til at inddrage yoga og Mindfulness på dit børnehold af enhver art. 
 
Det er oplagt at inddrage yogaøvelser i din opvarmning og grundtræning, hvor du med en blanding af leg og koncentration kan arbejde bevidst med børnenes åndedræt og kropsbevidsthed. 
På denne måde kan også motorik og nervesystem styrkes. 
 
Både yoga- og mindfulnessøvelser er velegnede som afslutning på en træning til at skabe udspænding, afspænding, ro og refleksion.  
 
På Kurset får du: 

  • Ideer til at inddrage yogaøvelser så barnets motorik og nervesystem styrkes
  • Ideer til hvordan leg og yogaøvelser kan kobles sammen
  • Viden om brug af mindfulnessøvelser

Målgruppe: 
Kurset er for dig der underviser på børnehold fra 6 års alderen og op. Hvad enten du underviser på Yoga og Mindfulness for børn eller på andre børne hold, hvor du gerne vil inddrage Yoga og Mindfulness. 
 
Kort om instruktøren: 
Heidi er selvstændig fysioterapeut med speciale i træning og forebyggelse har  stor erfaring med undervisning på hold i mange forskellige træningsformer, og til en bred målgruppe. Heidi er selv meget optaget af at tilbyde stor variation og afveksling i undervisningsseancer, så motivation og vedholdenhed kan bibeholdes hos udøverne. 

Heidi har arbejdet i mange år som børnefysioterapeut og dermed erfaret, hvor stor betydning det har at inddrage en legende tilgang i træningen, både for voksne og børn.

Heidi Kynde Nielsen

Forplejning: 
Der vil være 1 stk. frugt, 1 stk. muslibar og 1 stk. vand med i kursusprisen. 
 
Medbragt mad må ikke nydes i cafe området, hal eller forhal.  
 
Dette kursus er en del af en kursusdag, hvor du har mulighed for at tage tre kurser på en dag. 
Se flere kursusmuligheder på kursuskalenderen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer