Fairplay

Etisk kodeks: Et fundament for esportens ånd

Snyd ødelægger glæden ved esport, og derfor snyder vi ikke i esport. Det betyder, at vi ikke spiller med aftalt spil, men at alle spiller deres bedste og spiller fair. Hvis der er fejl i spillet, eller der er mulighed for at få en uretfærdig fordel, stopper vi spillet, og gør det synligt for alle, så spillet holdes ”rent”. Det indebærer også, at der ikke må snydes med doping.

Etisk kodeks

  • Vi snyder ikke, når vi spiller - hverken i spillet eller udenfor spillet
  • Doping tolereres ikke
  • Ulovlig adfærd, som fx at spille på egne kampe, tolereres ikke
  • Sportsmanship er en del af esport. Det betyder, at vi taler pænt til og om hinanden, også når spillet bliver intenst
  • Esport skal være inkluderende, og derfor er alle former for diskrimination uacceptabel
  • Fairplay skal italesættes i miljøet som en del af DNA'et. Den enkelte spiller skal stå på mål for sine egne handlinger og udvise fairplay

Som spiller skal man altid tænke over, hvad man laver, og hvis man installerer et cheat på sin eller klubbens computer, kan det ende med at ødelægge ens egen karriere og - endnu værre - en af sine holdkammeraters sport, fordi vedkommende bruger computeren efterfølgende.

Vi opfører os også fair overfor hinanden både som holdkammerater og modstandere. Det betyder, at vi taler pænt til og om hinanden, også når spillet bliver intenst. Der er plads til alle i esport, og hvis en klub oplever udfordringer med chikane og mobning, skal problemet adresseres med det samme. Konkret anbefaler vi, at særligt de unge gamere hjælpes til konflikthåndtering både fysisk og online, og at der laves nogle gode spilleregler lokalt.

Det er klubbens og trænernes ansvar, at spillerne kender reglerne, forstår hvorfor det er vigtigt at spille fair og ikke afsøger grænserne for fairplay, men har det som en fælles værdi.

I forhold til de konkrete regelsæt omkring matchfixing og doping henviser vi til:

Etisk kodeks

Esportens etiske kodeks er en frivillig mærkningsordning for klubber og foreninger over hele landet. Kodekset indeholder anbefalede holdninger og værdier i esport og giver gode råd til, hvordan I kan skabe et godt og sundt esportsmiljø hos jer.