Få skabt en fantastisk træningskultur
Hvad gør man, når fundamentet til esportsforeningen står klar? Når organisationen er bygget op - og esportslokalerne er klar til at komme i brug?
Den sidste sten er lagt, og esportslokalet er klar
Når den sidste sten er lagt, og esportsforeningen åbner dørene for træning, venter der noget nyt og ukendt: Hverdagen!
Her er der flere foreninger, som har kløet sig i håret og tænkt, hvad de mon skulle tage sig til, nu hvor esportslokalet står skarpt, og der er fundet frivillige trænere som endda har fået diplomer fra DGI’s esportstræner uddannelser og de laver deres faste LAN-party? Er bestyrelsens opgave så løst?
Både Ja og nej!
Flere foreninger oplever, at når hvedebrødsdagene så småt er ved at lakke mod enden, og medlemmer ikke blot står i kø grundet foreningens nyhedsværdi, så sker der noget nyt.
Det er ret let at se, om en forenings aktivitet er god og attraktiv eller ej – for hvis aktiviteten ikke duer, forsvinder medlemmerne stille og roligt, sæson for sæson.
Forsvinder medlemmerne, er det på tide at se indad for foreningen.
Skaber foreningen egentlig de unikke og fantastiske aktiviteter for medlemmerne, som den drømte om, da man byggede foreningen? Vil medlemmerne egentlig komme til at savne esportstræningen og foreningen, hvis den ikke var der længere?
Læs mere om:
Hvad gør vi, hvis medlemmerne stopper?
Hvilke træningstilbud skal vi have?
Erfaringen viser, at det giver god mening at lave en træningstid fra klokken 16-18 eller 17-19 for den yngste målgruppe (8-12 år) og 18-20 eller 19-21 for den lidt ældre (13-30). Hvis man laver oldboyshold (30+) eller førstehold, kan man arbejde med 19-22.
På den måde kan man skabe op til 9 træningsslots fra mandag-fredag.
Typisk er fredag aften det mindst populære tilbud, og det giver ofte mening at lade fredag aften fra klokken 18 og frem være åben.
Det kan samtidig være en god idé at åbne op for skoler og andre kommunale/offentlige tilbud til børn og unge i de tidlige timer. Ligeså kan det være en god idé at have luft til mere åbne træninger og kamp-slots i weekenderne.
Medlemstilbud
Som medlem eller træner i en esportsforening, er det utroligt vigtigt, at man ved, hvad man går ind til. Får man eksempelvis 1 træning af to timers varighed om ugen – eller 2 træninger, hvor den ene er ren fysisk træning?
Hvis foreningens faciliteter, trænere og holdledere ikke kan leve op til de krav, som foreningen stiller, bør foreningen helt bestemt overveje at ændre det tilbud, de laver.
Lav de træningstilbud, der giver mening for jer
Erfaring fra de første 200 esportsforeningers opstart viser, at man kommer bedst afsted med sin esportsforening, hvis man gør sig præcise tanker om:
- hvordan man vil træne
- hvem der skal træne (trænere)
- hvem der skal trænes (medlemmer)
- hvor ofte man skal træne
- hvorvidt der skal tilbydes andet til medlemmerne ud over træning 1-2 gange om ugen – for eksempel LAN-parties, bootcamps og den slags
Med andre ord: Der skal mere til end 10 computere, 100 medlemmer og 5 trænere for at skabe en god træningskultur i jeres forening.
Hos DGI Esport har vi erfaret at det er klart ”lettest” at tilbyde træning til den yngre målgruppe, da deres forventning til esportstræningen er lavest – og de primært kommer for at lege/socialisere (8-13 år) i gode rammer.
De unge medlemmer er mest interesserede i de spil, som de kender hjemmefra – hvilket oftest er spil med børnevenlig grafik - altså Fortnite, ROBLOX, League of Legends og Overwatch. Nogle børn får dog også lov af deres forældre til at spille spil som Counter-Strike, League of Legends, Overwatch, GTA og så videre, og har et indgående kendskab til disse. De yngre spillere vælger oftest at spille i casual gamemodes, hvor konkurrenceaspektet ikke er så udtalt.
Når spillerne kommer over 13-årsalderen, er der en del spillere som ønsker muligheden for at blive tilknyttet et ambitiøst og konkurrenceorienteret hold. Derfor kan det give mening at starte med at bygge en ”kravlegård/sandkasse” til jeres yngste og nyeste medlemmer, som primært baserer sig på leg, hygge, sunde aktiviteter og fællesskab.
Så kan de ambitiøse trænere og spillere etableres som næste trin i foreningens struktur. De spillere som ønsker at engagere sig i det mere ambitiøse hold vil typisk forvente mere af faciliteterne, hinanden og deres trænere – så det er en målgruppe som kræver lidt ekstra energi og ressourcer at håndtere som forening, træner og holdleder.
Træningerne vil også flytte sig online, Discord’en besøges dagligt – og flere hold vil træne op mod 3-5 gange om ugen. Men det er også her, at esport begynder at ligne andre kendte sportsgrene som fodbold og håndbold utroligt meget.
Som forening kan man til sidst ende ud med at have et ”førstehold”, som repræsenterer foreningen ved turneringer og lignende. Det er oftest en god idé at etablere et førstehold, som de yngre og mere uerfarne spillere kan se op til og drømme om at spille for – det er noget som skaber sammenhold, drive og engagement blandt foreningens medlemmer.
Det sidste, og ofte undervurderede, segment er oldboys-segmentet, som er ved at være en stor målgruppe i esportscommunitiet. Der er mange voksne, som ønsker et fællesskab omkring deres gaming-hobby. Oldboysspillere kan være meget forskellige i deres tilgang til spillene. Nogle kommer (primært) for at være sociale og hygge sig – mens andre (primært) kommer for at deltage på et konkurrencehold, hvor de udvikler sig sammen med det hold.
Når I opretter jeres hold, så vær opmærksomme på, hvilken trænertype, der passer til.
Hvorfor stopper jeres medlemmer til esport?
DGI har gennem flere år kigget på, hvad der får børn, unge, voksne og ældre til at deltage i aktiviteter omkring en fælles interesse. DGI har også set på, hvorfor man typisk stopper til aktiviteterne igen. Her kommer 5 af det mest kendte:
- ”Vennen, som jeg startede med, stoppede”
- ”Træningen var ikke udfordrende nok”
- ”Træningen var for udfordrende til mig”
- ”Jeg mistede interessen i spillet”
- ”Jeg følte aldrig jeg blev en del af fællesskabet”
Men hvad betyder dette egentlig?
Hvis man er en esportsforening, og kigger på disse typiske udmeldinger, kan man nå frem til flere konklusioner. Men én ting er sikkert: At gå til esport handler om meget mere end blot det at dyrke esport i det samme rum hver tirsdag.
Lysten til at fortsætte og ligefrem glæde sig til sin esportstræning, handler om:
- Noget socialt; både spillerne imellem, mellem spiller og træner og mellem forældre og spiller.
- Niveauet og ambitionerne der stilles til spillerne – både af træneren, men også fra de andre spillere og forældre.
Hvis medlemmer stopper, kan man tænke derfor tænke over:
- Måske var det medlemmet, der skulle have gjort noget anerledes (eller medlemmets forældre)
- Måske var det træneren, der skulle have gjort noget anerledes
- Måske var det bestyrelsen, der skulle have gjort noget anerledes
Måske var der flere, der kunne have gjort noget anerledes - men hvordan finder man egentlig ud af, hvor problemet lå, og hvordan kan man lære af det?
Hvorfor stopper jeres trænere som frivillige i jeres forening?
Øv! Jeres træner har meldt ud, at denne ønsker at stoppe med sin trænergerning. Som træneransvarlig har man nu til opgave at forsøge at komme til bunds i, hvorfor træneren stopper.
For at få overblik over, hvad der gik galt, må den træneransvarlige interviewe træneren og ligesom i forbindelse med medlemmerne, eventuelt tage et spørgeskema i brug.
Skab et fælles rum
Bestyrelsen har en meget vigtig rolle, når det kommer til at sikre, at jeres trænere, spillere og forældre trives i foreningen. Den skaber sammenhæng og retning.
Skab et fælles rum for jeres frivillige og medlemmer!
Som bestyrelse er det ekstremt vigtigt at huske på, at man bygger et hus og et hjem, hvori bestyrelse, trænere og medlemmer mødes, trives og udvikles.
Hvis bestyrelsen skal sikre kvalitet i deres tilbud, og hjælper trænere til at nå deres mål, kan de komme langt. Men hvordan sikrer I kvaliteten sammen?
Trænermødet er et fantastisk værktøj til at styrke jeres esportstilbud.
Men når vi siger trænermødet, tænkes der ikke udelukkende på møder, hvor trænerne snakker sammen om deres træning og træningsmetoder i deres specifikke spil – men om online/offline møder mellem udvikle trænere og udvalgte bestyrelsesmedlemmer – måske endda også enkelte medlemmer.
Formålet med disse møder er at styrke og sætte retning for foreningens træning, så træningen falder i god smag for medlemmerne, trænerne selv og forældrene.
Deltag i/observér træninger
Sørg for at have fingeren på pulsen i jeres forening. Hvis bestyrelsen er ”langt fra” træningen og de sociale aktiviteter, kan det være svært at vide, om det går i den rigtige retning.
Vi mener naturligvis ikke, at der skal foregå overvågning af træningen – men at det kan give stor værdi at være hjælpetræner til enkelte træninger, eller at deltage til klubbens årlige turneringer/LAN/klubture.
Som bestyrelse kan det være meningsfuldt at udvælge en eller to bestyrelsesmedlemmer, som skal have ”fingeren på pulsen”, og prøve så vidt som muligt at være nede i foreningen. Når dette bestyrelsesmedlem så er med til træning, kan det være meningsfuldt at nedfælde nogle idéer ud fra hvad man observerer, og tage det op til næste trænermøde.
Skal det italesættes, hvordan man taler til hinanden? Skal der tales om, hvordan man arrangerer venskabskampe? Skal der tales om at tilføje en holdleder til holdet?
Det er ikke altid, at trænerne er super gode til at tænke i andet end selve træningen, når den først er startet. Taktikker, konflikthåndtering og så videre kan fylde meget. Med lidt hjælpe og et overblik udefra, kan træneren måske få hjælp til at gøre sin egen træning endnu bedre.
Lær af de dårlige episoder
Desværre sker det ofte, at esportsforeningens medlemmer, trænere og frivillige bliver frustrerede, blive sure og måske endda forsvinder.
Det er uundgåeligt, at der skabes gnister mellem medlemmer, forældre, trænere og bestyrelse ind imellem. Men det er ikke nødvendigvis givet, at man lærer fra disse episoder. Det vigtige spørgsmål er, hvad foreningens trænere og bestyrelse lærer af dem.
Når en spiller/forældre kommer i uføre med andre spillere/forældre, er det oplagt, at træneren bliver mellemmanden og den primære kontaktperson.
Her er det vigtigt at træneren har en livline til bestyrelsen, så denne kan tale ud om de ting, der rør sig på holdet.
Hvis en spiller har det svært, kan det være at træneren skal tage initiativ til at tale 1 og 1 med spilleren – men det er samtidigt vigtigt at bestyrelsen også kender til disse problemer og løser dem sammen med træneren, så træneren ikke føler sig alene med problemet. Trænermøderne er et oplagt sted at tage disse episoder op, og lade trænerne tale ud.
Som bestyrelse kan det også være at man skal overveje at lave et simpelt spørgeskema, som kan udsendes til medlemmer, der er stoppet til esport.
På den måde kan man spørge helt kort, hvorfor spilleren ikke længere ville gå til esport. De svar tager bestyrelsen videre til trænerne for at hjælpe dem med at sætte retning for træningen.
Investér i jeres trænere
Bare fordi man har spillet mange timer i et spil, betyder det ikke, at man er dygtig til at lære fra sig eller at facilitere mødet mellem mennesker.
At være en dygtig træner er på mange måder et håndværk. Du lærer en masse tips, tricks og metoder undervejs – men uanset hvad naturligt begavet en træner du er, er der nogle ting, du er nødt til at lære om via teori og uddannelse.
DGI Esport har udviklet træneruddannelser, som hjælper jeres trænere på vej mod højere kvalitet i træningen. For den voksne målgruppe (18+) kan det være enormt vigtigt at have kendskab til læringsmål, identifikation af motivation, ambition, stillingtagen til relation og nedbrydelse af spillets elemente.
Alle disse, samt meget mere, er noget man lærer på esportstræner grundudannelsen – en uddannelse der anbefales af over 95% af dem, der har deltaget på den.
For hjælpetræneren, har vi udviklet en uddannelse, som klæder jeres unge spiller på til at assistere under træning. Uddannelsen handler i høj grad om, hvordan man skaber god energi på esportsholdet og er en ambassadør for god stil – noget som forhåbentligt kan sprede sig til de resterende medlemmer.
