DGI Danseinstruktør - 2 online moduler og 1 fysisk kursusdag på Fyn, Vissenbjerg

Hvornår
19. sep kl. 18:00 - 5. okt 2024 kl. 19:00
Hvor
Vissenbjerg Idræts- og Kulturcenter, Idrætsvej 3, 5492 Vissenbjerg, Danmark
Hvem
Trænere, 14 - 60 år, begynder, letøvede, øvede
Ledere

Nummer
202411453010

Målgruppe: Kurset er for nye danseinstruktører og danseinstruktører, der ønsker at blive endnu bedre undervisere i foreningsregi. 

 Er du vild med at danse og vil du gerne dygtiggøre dig i at undervise i dans, så er dette kursus det helt rette for dig.

Hvad kan du forvente?

Vores dygtige instruktør Sine står klar til at guide dig igennem 16 timers undervisning, fordelt på to online moduler efterfulgt af en fysisk kursusdag.

Kurset vil give dig en større bevidsthed om din rolle som underviser. Du får rygsækken fyldt med koreografiske redskaber, danseøvelser, lege, musikforståelse og undervisningsøvelser. Kort sagt bliver du klædt bedre på til at kunne undervise i dans på dit foreningshold. 

Uanset hvilken stilart du danser, så får du en masse praktiske og teoretiske redskaber, der gør det lettere og sjovere for dig at undervise. Vi prøver dem på egen krop, så teori og praksis bliver koblet på en brugbar måde, som du kan overføre direkte til din egen undervisning. 

Emner på kurset: 

  • Instruktørrollen 
  • Planlægning af undervisning, undervisningsformer, organiseringsformer, underviserroller samt andre pædagogiske og didaktiske overvejelser. 
  • Musikforståelse og overvejelser omkring valg af musik 
  • Koreografiske redskaber til at skabe dine egne koreografier 
  • Opbygning af en tryg, varieret og sjov danseundervisning 
  • Ice-breakers og danselege 
  • Opvarmning, stræk og skader 
  • Inspiration til opvarmning og koreografier
  • Motivation, den gode velkomst og det stærke fællesskab

 Kurset har fokus på tværgående dansefaglige undervisningsredskaber, og går derfor ikke i dybden med en specifik stilart. Vi tager udgangspunkt i hiphop, showdance og disco til at demonstrere, men danser du en anden stilart kan du sagtens være med. Du kommer nemlig til at arbejde med din egen stilart i undervisningsøvelser undervejs. Vil du have inspiration til en bestemt stilart, kan du efterfølgende tage et inspirationskursus. Find flere dansearrangementer.   

Materiale: Du vil modtage instruktørmanual samt videomateriale til inspiration. Der udleveres kursusbevis når kurset er gennemført. For at gennemføre kurset og modtage kursusbevis skal du have deltaget aktivt i alle tre moduler, samt lavet opgaverne imellem modulerne.

Kursusdatoer

Modul 1 – Online: torsdag den 19. september kl. 18.00 - 21.00

Modul 2 – Online: torsdag den 26. september kl. 18.00 - 21.00 

Modul 3 – Fysisk kursusdag i Vissenbjerg Idræts og Kulturcebter, lørdag d. 5. oktober kl. 9.00 til 19.00

Kort om underviseren:  

Sine Nordbo er 50 år og har danset siden hun var ganske lille. Som ung vandt hun både dansk- samt nordisk mesterskab i disco og hiphop. Sine har et bredt kendskab til dansestilarter og har undervist i dans i mere end 36 år. Hun er uddannet aerobic-, ballroom- samt zumbainstruktør suppleret med en bunke kurser i hiphop, contemporary, funk samt flere andre dansegenrer. Sine er positiv, energisk og stærkt motiveret af at give sine elever en god oplevelse. Hendes grundholdning er først og fremmest at danse for at optimere livsglæde. 

Modul 1 – Online: Torsdag d. 19.september kl.18.00-21.00

Kl. 18:00-19:00 Velkomst, intro og kunsten at undervise

Kl. 19:00-19:10 Pause

Kl. 19:10-20:10 Teori om instruktørrollen

Kl. 20:10-20:20 Pause

Kl. 20:20-20:50 Undervisningsteknik og opbygning af en time

Kl. 20:50-21:00 Afslutning

 

Modul 2 – Online: Torsdag d. 26. september kl.18.00-21.00

Kl. 09:00-09:30 Intro og træningsplanlægning

Kl. 09:30-10:30 Musikforståelse

Kl. 10:30-10:45 Pause

Kl. 10:45-11:45 Labans bevægelseslære

Kl. 11:45-12:00 Afslutning

 

Modul 3 – Fysisk kursusdag i Vissenbjerg: lørdag den 5. oktober kl. 9.00 - 19.00

Kl. 9:00-9:30 Intro og den gode velkomst

Kl. 9:30-10:30 Opvarmning, opbygning og nedbrydning af trin, øvelser og gode undervisningstricks

Kl. 10:30-10:45 Pause og snack

Kl. 10:45-11:45 Inspiration til koreografier og forskellige måder at undervise i koreografi

Kl. 11.45-12:15 Inspiration til variation af koreografi og undervisning

Kl. 12:15-12:45 Ice-breakers og danselege

Kl. 12:45-13:30 Pause og frokost

Kl. 13:30-14:15 Musikforståelse og valg af musik

Kl. 14:15-15:45 Redskaber til at skabe egne koreografier

Kl. 15:45-16:30 Forberedelse til egen undervisning inklusiv pause

Kl. 16:30-18:30 Undervisning af hinanden og gode råd

Kl. 18:30-19:00 Afslutning og evaluering af kurset

Sine Nordbo

Prisen er inkl. forplejning den fysiske kursusdag. 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer