BAT60+ holder åbent hus i uge 37

Hold åbent hus en hverdag i uge 37, og bliv en del af den kraftige vækst, vi oplever i disse år inden for bordtennis for spillere over 60 år. Siden 2018 har ca. 1.300 spillere over 60 år meldt sig ind i en bordtennisklub.

Få flere 60+ spillere i klubben ved at holde åbent hus en hverdag i uge 37. I 2023 var der rekordmange klubber med. Hele 53 klubber åbnede dørene for en masse nysgerrige besøgende over 60 år.

Det viser i høj grad, at det er en rigtig god idé at finde en dag eller to i uge 37, hvor I holder åbent hus i 2-3 timer. Det er i uge 37 hvert år, så vi kan lave en fælles markedsføringsindsats og få stor fokus på bordtennis.

Vi støtter jer med en lang række tiltag.

I får:

  • Massiv, generel markedsføring
  • Dækket annonceudgifter op til 1.000 kr., hvis I er med for første gang. Hvis I har deltaget før, får I dækket op til 500 kr.
  • Pressemeddelelse til dit lokalområde
  • Hjælp til udfærdigelse af lokale annoncer og andet PR-materiale
  • Kontakt og information til 60+ organisationer og senioridrætsprojekter
  • Mulig lokal TV-dækning
  • Facebook-annoncering i dit område
  • Markedsføringsvideo om BAT60+

Din klub skal kun bidrage med:

  • Det praktiske før, under og efter åbent hus-dagen
  • Lokal markedsføring
  • Lokal kontakt til ældresagen og kommune o.l.

Bat60+ er et samarbejde mellem DGI Bordtennis og BTDK.

Spørgsmål?