Play Like Pro - KIES Preseason Camp for årgange 2011-2007

Hvornår
4. aug - 8. aug 2024
Hvor
KIES (Københavns Idrætsefterskole) i Valby, Julius Andersens Vej 25, 2450 København SV, Danmark
Hvem
Udøvere, øvede

Nummer
202409156049

Vil du gerne være ekstra klar til den nye sæson, og give dig selv en fantastisk 5-dages Camp oplevelse, så skal du deltage på ’Play Like A Pro Pre-season Camp 2024’, som afholdes på KIES (Københavns Idrætsefterskole i Valby) i den sidste uge i sommerferien.

Her vil de to tidligere landsholdsspillere Adama Darboe & Frederik ”HN” Nielsen, sammen med erfarne trænere som Steen Guido og Jens Laulund, sørge for at det bliver både lærerigt og sjovt, og med masser af basket på højt niveau. Der vil være fokus på både udvikling af det individuelle spil, introduktion til styrketræning og masser af kampe hver aften til afprøvning af det man har lært.

Campen er for øvede spillere, der har lyst til at lære, og er samtidig en god mulighed for at sparre med trænere, der alle har spillet på højt niveau i både Danmark og udlandet.

Campen er struktureret således at vi træner i 3 grupper inddelt ift. alder og niveau. Der er samlet set plads til i alt 88 spillere, 2 daglige træningspas, fysisk træning hver dag, og kampe hver aften. Herudover andre aktiviteter med fokus på koordination og motorik.

Hvem   
Ambitiøse og øvede drenge og piger født i 2007/2008 med max 16 pladser og 2009/2010 med max 32 pladser og 2011/12 med max 40 pladser

Hvor og hvornår  
På Københavns Idrætsefterskole (KIES) fra søndag d. 4. August med ankomst mellem kl. 13-14 og afrejse torsdag d. 8. august kl. 13.00. Vi starter campen med tjek-in / værelsesanvisning, hvorefter vi går direkte i hallen til træning.

Pris 
2.500,- kr. - inkluderer overnatning i senge, alle måltider fra aftensmad mandag til frokost fredag plus en vendbar ’Play Like a Pro’ træningstrøje. 

Ved afbud op til 1 måned før afholdelse af campen får I fuld tilbagebetaling og afmelder I op til 1 uge før tilbagebetales kun halvdelen af deltagergebyret.

Har du spørgsmål til tilmeldingen, er du velkommen til at kontakte Lene Jørgensen, koordinator hos DGI Basketball, på tlf. 2213 8180 eller lene.joergensen@dgi.dk.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer