Tournament Planner kursus - Planlægning
Hvis du og din klub afholder turneringer - interne såvel som åbne - så er Tournament Planner vejen frem. Er du ikke helt fortrolig med programmet, så fortvivl ikke! Dette kursus er det første af to, hvor du får en god og pædagogisk introduktion til programmet. Vi fokuserer i dette kursus på planlægningsdelen, og du vil blive klogere på, hvordan du:
- Opretter en turnering
- Indhenter tilmeldinger fra BadmintonPlayer.dk eller selv indtaster dem
- Sammensætter x-makkere
- Foretager seedninger
- Foretager lodtrækninger
- Tilrettelægger programmet og tidssætter kampene
- Og mere til
Der vil blive serveret en sandwich samt kaffe, te og vand undervejs. Kurset bliver afholdt i DGI Midt- og Vestsjællands lokaler i Roskilde, Helligkorsvej 3, 4000 Roskilde i stueetagen.
Kurset afvikles ved minimum 8 deltagere. Saml gerne en lille håndfuld frivillige fra din klub til at deltage i kurset sammen med dig. Så er I flere, der kan hjælpe til, når der skal afholdes turneringer i klubben.
Såfremt du har Tournament Planner-licens 2024 installeret på din egen computer, må du meget gerne medbringe denne. Ellers stiller vi computere til rådighed.
For at få størst muligt udbytte af kurset forventes du som forberedelse til kurset at have orienteret dig i Manualen til Tournament Planner. Du finder manualen her: https://badminton.freshdesk.com/support/solutions/articles/22000258105-manual-til-tournament-planner
NB! Vi afholder Tournament Planner kursus i afvikling ugen efter (den 29. august). Se mere her: https://www.dgi.dk/arrangementer/202417103009
Michael Stehr