MiniTonkursus

Hvornår
12. okt 2024 kl. 10:00 til 14:00
Hvor
Viby Badmintonhal, Vårkærvej 71, 8260 Viby J., Danmark
Hvem
Trænere, 13 - 70 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202409103054

Bliv klædt på til at træne børn og deres forældre, så de får en fantastisk start på badmintonlivet.

MiniTon-kurset giver dig på 4 timer redskaber til at give MiniTon-spillere (5-9 år) og deres forældre en god oplevelse med at gå til badminton, hvor der er fokus på glæde, fællesskab, udvikling og leg.

Undervisningen vil primært være praktisk i hallen, suppleret med oplæg og gruppedrøftelser. 

 
Kurset indeholder:

 ✔ Konkrete øvelser, du kan tage med hjem i klubben

 ✔ Lær at planlægge MiniTon-træning

 ✔ Sparring om hvordan du er en god MiniTon-træner, så børnene får en god oplevelse med badminton gennem fokus på glæde, fællesskab, udvikling og leg

 ✔ Sparring om, hvordan du involverer forældre, så de også får en god oplevelse med at deltage i MiniTon sammen med deres barn/børn

 ✔ Introduktion til MiniTon-trænerbogen, og hvordan du får mest mulig glæde af den, når træningen skal planlægges

 

Det praktiske:

  • Kurset varer 4 timer
  • Du skal være minimum 13 år for at deltage. Det er ikke en forudsætning at have kendskab til badminton eller erfaring med MiniTon
  • MiniTon-kurset er for dig, som er MiniTon-træner, hjælpetræner eller på vej til at blive det samt andre interesserede. Kurset er også relevant for klubbens frivillige, ledere og forældre

 
Målet med MiniTon: 
Målet med MiniTon er at give spillere (5-9 år) og deres forældre en fantastisk start på et langt badmintonliv.

I centrum er glæden ved at bevæge sig, leg med bold og ketsjer samt det stærke fællesskab. Træningen foregår på børnenes præmisser med en legende tilgang.

Hver gang børnene kommer til træning skal de have succesoplevelser og udfordres motorisk. Samtidig med at de har kvalitetstid med deres forældre.

 
Formålet med MiniTon-trænermaterialet er at: 

  • Give dig en masse konkrete øvelser, som inspiration til træningen i klubben.
  • Hjælpe dig med træningsplanlægningen (både den enkelte træning og hele sæsonen).
  • Give dig eksempler på komplette træninger.
  • Hjælpe dig med udvikling og justering af øvelser, hvor du også kan inddrage børnenes fantasi.
  • Hjælpe dig med at synliggøre for børnene, at de udvikler sig og bliver bedre til badminton.
  • Give dig input til overvejelser i forbindelse med træningen fx forældreinddragelse, pædagogiske tilgange til børnene mv.
Tag del i snakken om det aktuelle arrangement på de sociale medier.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer