Tournament Planner kursus 1 - Planlægning

Hvornår
27. aug 2024 kl. 18:00 til 21:00
Hvor
DGI Nordjylland, Teglgårds Plads 1, niv. 9, 9000 Aalborg, Danmark

Nummer
202401103018

Hvis du og din klub afholder turneringer - interne såvel som åbne - så er Tournament Planner vejen frem. Er du ikke helt fortrolig med programmet, så fortvivl ikke! Dette kursus er det første af to, hvor du får en god og pædagogisk introduktion til programmet. Vi fokuserer i dette kursus på planlægningsdelen, og du vil blive klogere på, hvordan du:

  • Opretter en turnering
  • Indhenter tilmeldinger fra BadmintonPlayer.dk eller selv indtaster dem
  • Sammensætter x-makkere
  • Foretager seedninger
  • Foretager lodtrækninger
  • Tilrettelægger programmet og tidssætter kampene
  • Og mere til.....

Derudover lægger vi op til en snak omkring "den gode turnering", det vil sige alt det andet, der sker i hallen på en turneringsdag, som er med til at gøre det til en god turneringsoplevelse for både spillere, forældre og tilskuere. Tag hjem med inspiration, tips og ideer fra andre turneringsklubber.

Saml gerne en lille håndfuld frivillige fra din klub til at deltage i kurset sammen med dig. Så er I flere, der kan hjælpe til, når der skal afholdes turneringer i klubben.  

Medbring egen computer. MAC kan desværre IKKE anvendes - gerne med installeret Tournament Planner licens 2024. Kan købes >> HER <<. Licens er dog ikke en nødvendighed for at kunne deltage i kurset.

For at få størst muligt udbytte af kurset forventes du som forberedelse til kurset at have orienteret dig i Manualen til Tournament Planner. Du finder manualen her: https://badminton.freshdesk.com/support/solutions/articles/22000258105-manual-til-tournament-planner.

NB! Dette er del 1 af det samlede kursus i Tournament Planner. Ved gennemførelse af del 1 og 2 er du godt rustet til mange gode turneringer i din klub i fremtiden. Del 2, som omhandler afviklingen, afholder vi d. 11. september - samme tid og sted. 

Arne Tophøj

Kurset afholdes hos DGI Nordjylland, Teglgårds Plads 1 - niv.9, 9000 Aalborg i mødelokale 2.

Der vil blive serveret en sandwich, samt kaffe, te og vand. 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer