Har I fokus på bevægelsesglæde i din forening?

"Jo stærkere et menneskes kropslige dannelse er, jo større sandsynlighed er der for, at han eller hun forbliver aktiv igennem hele livet og oplever bevægelsesglæde." 

Citatet stammer fra DGI's formand Charlotte Bach Thomassen, da ordet bevægelsesglæde i 2020 uden indsigelser blev indskrevet i DGI's vedtægter. Det kan du læse mere om her.

Fine ord, men hvad betyder det for dig som er træner eller leder i en idrætsforening? Og er det andet end fine ord for noget, som allerede er en indforstået del af idræt og motion? Og hvis det ikke allerede er en del af breddeidræt, hvad skal du som træner eller leder gøre noget ved det? 

Det korte svar er ja. Det betyder noget. Den gode nyhed er, at mange idrætsforeninger allerede gør det.

Hvad er kropslig dannelse?

Man kan have fokus på kropslig dannelse på mange måder. Jeg har tidligere skrevet om at skabe motiverende miljøer som en måde at gribe det an på. En anden måde du som træner eller leder kan arbejde med bevægelsesglæde på, er at lade dig inspirere af begrebet kropslig dannelse.

Kropslig dannelse bliver på pl-net (Psysical literacy) defineret som ”et individs motivation, selvtillid, kropslige kompetence, viden om og forståelse for at værdsætte og tage ansvar for at bevæge sig. Det er en forudsætning for livslang deltagelse i bevægelsesaktiviteter og er således afgørende for en række faktorer, der påvirkes af deltagelse i bevægelsesaktiviteter.”

Kropslig dannelse handler altså om, at det enkelte barn, den unge eller voksne får opbygget en række kompetencer i forhold til at bevæge sig, og jo stærkere disse kompetencer er, jo større sandsynlighed er der for at den enkelte forbliver aktiv gennem hele livet og oplever bevægelsesglæde.

Kropslig dannelse forskellig fra person til person

Jeg vil beskrive kropslig dannelse med eksempler på mennesker med forskellige indgange til krop og bevægelse:

• Selma har motivation, selvtillid og kropslige kompetence, men hun har ikke viden om eller forståelse for idræt, og derfor vil hun finde det forvirrende.
• Jette mangler omvendt fysiske kompetencer, så hun oplever frustration i idræt.
• Peter mangler selvtillid, så han finder idræt angstfremkaldende.
• Robin mangler derimod motivation, så han finder idræt ligegyldigt.
• Men Wilhelm har både motivation, selvtillid, fysisk kompetence, viden og forståelse for idræt, så han engagerer sig i bevægelsesaktiviteter.

Med eksemplerne vil jeg understrege, at vi skal være opmærksomme på mange elementer, når vi planlægger og tilrettelægger vores aktiviteter. Kropslig dannelse er forskellig fra person til person, men dannelsen kan udvikles og påvirkes igennem alsidige og motiverende aktiviteter, både på miniputholdet og veteranholdet.

Derfor bør man som træner og leder overveje følgende

• Hvordan skaber jeg et motiverende miljø?
• Hvordan sikrer jeg, at deltagerne opbygger selvtillid? Det kunne for eksempel være ved at mestre nye teknikker eller ved at bruge buddyordninger.
• Hvordan øger jeg mine deltageres kropslige kompetencer? Det kunne ske ved alsidige aktiviteter, selvom vi egentligt er et fodboldhold.
• Hvordan opbygger jeg viden og forståelse for idræt? Det gør jeg ved at tale om det, vi ellers aldrig taler om, for eksempel hvorfor omklædning og tredje halvleg er vigtigt for vores hold?

Den gode nyhed

Det kræver altså en strategisk tilgang. Den gode nyhed er, at de fleste idrætsforeninger allerede gør meget af overnævnte. Men det er vigtigt, at vi holder fast i det og understøtter det i endnu højere grad - især i en tid med kraftig individualisering i samfundet.

Idrætten er en unik arena i vores samfund, men vi kan få endnu flere børn, unge og voksne med. Så lad bevægelsesglæden få lov til at få plads i din forening eller idrætstilbud.

Det er godt givet ud på den lange bane. Med andre ord: et fokus på bevægelsesglæde kan bringe os tættere på målet om at blive verdens mest idrætsaktive nation.