Forskelsbehandling har fordele

Sidst opdateret 8. marts 2022

”Der er et grundkodeks i de fleste foreninger, som lyder, at alle skal behandles ens. Men medlemmer med anden etnisk baggrund tænker anderledes – så de kan med fordel blive også behandlet anderledes for at imødekomme deres behov."

Ordene kommer fra adjunkt ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet Knud Ryom. Han har de seneste to år fulgt et pilotprojekt på Nørrebro, hvor unge med anden etnisk baggrund lærer om medborgerskab gennem deres deltagelse på et foreningshold. Han mener, at foreningerne skal turde italesætte forskellene.

”Den danske foreningsmodel er ukendt for dem. Foreningerne risikerer at tabe dem på gulvet, hvis de insisterer på at behandle dem ligesom ham, der er vokset op med en mor, som gik til badminton, og en far, som var træner i den lokale fodboldklub,” siger Knud Ryom.

Når en nydansker møder op i en forening, er det uden det, idrætsforskeren kalder dansk foreningskapital; erfaringer og viden om, hvordan man gebærder sig i en forening. Det betyder, at de let kommer til at stå alene, og mange ting vil være usagte i deres første møde med foreningsidrætten.

Det handler om, at de ikke får opfyldt deres forventninger om at spille sig på holdet – de mister status

Knud Ryom

”Forskningen på området viser, at de er meget interesserede og motiverede for at deltage i foreningslivet, men at de ikke ved, hvad de skal gøre af sig selv. De får ikke oplevelsen af, at de kan høre til dér,” siger Knud Ryom.

Du behøver ikke se godt ud

Det danske sprog har to ord for dét at være aktiv: sport og idræt. De to ord har dog kun én og samme oversættelse til engelsk – nemlig sports. Men oversættelsen rummer ikke den forskellighed, som de to danske ord i sig selv repræsenterer: Sport er konkurrencepræget; idræt er fællesskabsorienteret.

”Særligt for unge drenge med indvandrerbaggrund er konkurrencen og dét at være den bedste på holdet det vigtigste. De møder op for at blive professionelle, men i foreningsfodbold vejer processen, udviklingen og sammenholdet ofte lige så tungt,” siger Knud Ryom.

Foreningerne kan derfor med fordel tale åbent om forskellene og for eksempel gøre opmærksom på, at det ikke kun er spillerens evner, der berettiger hans eller hendes plads på holdet.

”Det handler også meget om drengenes identitet og plads i det indbyrdes hierarki. Drengene har ofte været vant til, at sport er selvorienteret, og at det handler om at se godt ud – det kan have den konsekvens, at hvis ikke de bliver udtaget til weekendens kamp, så skifter de klub,” siger Knud Ryom.

Afstem forventningerne tidligt

Dén reaktion har affødt udtrykket kontingent-surfere: De skifter hold, før de når at betale for sæsonen. Men det prædikat kunne ikke være mere misvisende.

”Det handler ikke om at slippe for at betale kontingent, for mange af dem får alligevel kontingentstøtte. Det handler om, at de ikke får opfyldt deres forventninger om at spille sig på holdet – de mister status,” forklarer Knud Ryom.

Derfor skal der langsomt løsnes op for forestillingen om, at alle skal behandles ens, når de møder op iført fodboldstøvler og drømmen om at score hattrick.

”Det er hverken tredje halvleg eller jargonen i omklædningsrummet, der afskrækker dem fra at blive hængende, den del synes de bare er spændende. Det er følelsen af, at de ikke hører til, og den opgave ligger hos træneren. Han skal forklare, at fællesskabet og det, at man møder op til træning, og ikke kun kampen, er mindst lige så vigtig, som tallene på måltavlen,” siger Knud Ryom.