3 typiske problemer og løsninger

• Anderledes virkelighed end forventet

  Frøstrup Hannæs IF forsøgte forgæves at inkludere beboerne fra de lokale asylcentre på klubbens hold. Men kun ganske få spillere mødte op – og dem der fik snøret fodboldstøvlerne, kom kun afsted en enkelt gang eller to.

  Hvor: Frøstrup Hannæs IF
  

  Problemet

  ”Vi havde en forestilling om, at de skulle blive en del af foreningen og spille på vores børne- og voksenhold.”

  Ordene kommer fra Gert Petersen, formand for den nordjyske fodboldklub Frøstrup Hannæs IF. Foreningen forsøgte forgæves at inkludere beboerne fra de lokale asylcentre på klubbens hold.

  Virkeligheden viste sig blot at være en anden: Kun ganske få spillere mødte op – og dem der fik snøret fodboldstøvlerne, kom kun afsted en enkelt gang eller to.

  Løsningen

  Hanstholm Asylcenter kontaktede i foråret 2016 Frøstrup Hannæs IF. De foreslog en fodboldskole i skolernes sommerferie: Tre dage, hvor asylcenteret leverer børnene, og foreningen leverer faciliteter og træningsprogram.

  Derefter gik det stærkt. Asylcenteret får med kort varsel skaffet 20.000 kroner ved hjælp af fundraising og lægger selv en tilsvarende slat oveni. Samtidig samler fodboldklubben trænere og hjælpetrænere nok til, at programmet for de 60 børn og unge kan forløbe planmæssigt.

  ”Synet af ungerne, da de blev sluppet fri på banerne med hver deres bold, dét var stort,” siger Gert Petersen om det, som viste sig at blive så stor en succes, at klubben gentager eventen til næste sommer.

  Asylcenteret stillede med én ansat, og hver dag tog fem til ti voksne beboere fra centeret med. De hjalp med at holde samling på spillerne og gav børnene tryghed i en situation væk fra mor og far. Og det kræver lidt ekstra af både hjælpere og trænere at afholde sådan et arrangement:

  ”De, der går ind i projektet fra foreningen, skal være rummelige, for tingene forløber sjældent som planlagt,” siger formanden.

• Invitér 1, 2 og 3 gange

  Én invitation er sjældent nok. Bered jer på at invitere både 2, 3 og 4 gange.

  Hvor: Birkerød Tennis Klub

  Problemet

  Det var ikke områdets flygtninge-tilflyttere, der sled de rødbrune tennisbaner i Birkerød.

  Det skulle der laves om på, mente Jesper Tvermoes. Han er tidligere formand og nuværende flygtningeambassadør i den nordsjællandske klub. Derfor inviterede han til flygtningetennis.

  Men de kom ikke. Hvis de kom, kom de for sent, og de kunne ikke betale kontingent.

  Løsning

  Til den første træning mødte to spillere op. Et år senere har holdet i alt 40 medlemmer fordelt på både børn, kvinder og mænd.

  Træningen koster ikke spillerne noget, foreningen låner dem banerne, og trænerne stiller op uden beregning. En håndfuld frivillige sørger sågar for, at børn og kvinder bliver hentet og bragt. Hver gang.

  Når kritiske røster stikker til, hvorfor spillerne skal have særbehandling, er flygtningeambassadøren ikke sen med et svar:

  ”Hvis ikke vi gør, som vi gør nu, så kommer de ikke. Så enkelt er det. Og derfor bliver vi ved med både at invitere og hente dem, for de har lysten til at spille – de skal bare have mere end et enkelt skub bagi for at komme af sted,” siger han.'

  Efter hver træning samles de om et stykke kage. Sidste lørdag nød de bagerens jubilæumskringle over en snak på helt eller delvist dansk.
  Kulturen omkring banebookning, kontingenter, mødetider og fælles oprydning af bolde ligger på Jesper Tvermoes’ rygrad. Det er blandt andet det, han og de frivillige giver videre hver lørdag.

  Flygtningene kommer i dag ofte til tiden, én af de voksne spillere er blevet hjælpetræner på børneholdet, og selv børnene bliver langsomt bedre til at huske at samle bolde, når andre spillere har booket banerne.

  ”Mange af flygtningene har kun været i Danmark i et års tid. Så hvordan kan de vide, hvem vi er, hvis ikke vi viser dem det?” spørger Jesper Tvermoes.

• Samarbejd med sprogskoler og sociale foreninger

  "Sprogskolerne og de sociale foreninger har kontakten. Vi har de gode træningstilbud. Sammen er vi bedre rustet til opgaven."

  Hvor: Løgstør Idrætscenter

  Udfordring i Idrætscenteret

  ”Vi ser dem ikke. Men vi ved jo, at de er her,” sagde Benny Hansen om områdets flygtningetilflyttere.

  Som formand for byens kultur- og idrætscenter, Lanternen, sidder han med fingeren godt plantet på byens puls. Derfor ærgrede det ham også, at tilflytterne ikke havde deres gang i byens aktive midtpunkt.

  Løsning

  I efteråret 2016 førte DGI Nordjyllands inklusionskonsulent områdets idrætsforeninger, Frivilliggruppen i Løgstør og repræsentanter fra sprogskolen sammen til en workshop. Målet var at få de forskellige aktører til at samarbejde om de udfordringer, som de hver især sidder med i arbejdet med at integrere flygtninge i lokalområdet.
  En af dem, som mødte op, var tovholderen for Frivilliggruppen i Løgstør.

  ”De unge, vi møder, vil rigtig gerne dyrke idræt, men de ved ikke, hvor de skal gå hen,” siger Richard Tange.

  Den kommentar fik idrætscenterets formand til at gribe til handling.

  Han mødte efter aftale med Richard Tange op til Frivilliggruppens ugentlige lektiecafé og fortalte de fremmødte om idrætscenterets mange tilbud. Til slut inviterede han alle fremmødte og øvrige interesserede til åbent hus i Lanternen.

  Arrangementet startede med en rundvisning i det store idrætscenter og sluttede med en kop kaffe og en snak, hvor de første ansøgninger om kontingentstøtte blev forfattet.

  Allerede første aften fik de lokale foreninger 10 nye medlemmer: Otte i gymnastikforeningens fitnesscenter, en til håndboldafdelingen og en enkelt til bokseklubben.
  Før vidste foreningerne ikke, hvor de var.

  ”Vi ved nu, at sprogskolerne og de sociale foreninger har kontakten, mens vi har de gode træningstilbud. Sammen er vi bedre rustet til opgaven,” siger Benny Hansen.