Fysioterapeut: Anderledes behandling fjerner effektivt akillessenesmerter

Ny måde at behandle akillesseneskader har vist sig effektiv. Få hele forklaringen.

Nyt træningsprogram til akillessener kontrollerer først smerterne, derefter fjernes smerten og til sidst genvindes funktionen i senen.

I mange, mange år har det været standard at behandle akillessenesmerter ved at styrketræne, gerne langsomt og med tung vægtbelastning og gerne med smerter for at komme problemerne til livs. Det er ikke nødvendigvis forkert at behandle sådan, men det er min oplevelse som kliniker, at der er mange personer, for hvem den behandlingsform ikke hjælper.

Den konventionelle træning virker – ingen tvivl om det – det er der evidens for. Men det er min erfaring, at det kan gøres endnu bedre ved at udvide og supplere træningen med øvelser ud fra en funktionel og helhedsorienteret tankegang.

Det er nemlig sådan, at en akillessene ikke regenerer, altså gendanner sig selv væsentligt efter 18 års alderen. Det giver derfor ikke så meget mening at gå efter at træne selve senen rask igen, for det er et eller andet sted umuligt.

Men det du kan gøre noget ved, er alt det udenom akillessenen. Du kan gøre det stærkt nok til, at du slipper for smerter. Musklerne og ikke selve senen kan altså være nøglen til at komme dine akillessenesmerter til livs.

Fire faser kan bringe akillessenen på ret køl

Jeg vil derfor anbefale et anderledes og mere helhedsfokuseret træningsforløb, som jeg anvender i praksis og som i rigtig mange tilfælde har vist sig at hjælpe. Det er et træningsforløb, som er inddelt i fire faser. Første fokus handler om at få kontrol over smerterne, fase 2 handler om styrketræning, fase 3 handler om normalisere funktionen af din akillessene og sidste fase handler om at vende tilbage til at være aktiv.

Fakta om programmet

  • Hele forløbet tager mellem 3 og 5 måneder, og det er selvfølgelig lang tid. Dog skal det siges, at ikke sjældent afsluttes et forløb efter anden fase, fordi folk ikke har ondt mere, styrken er genvundet og patienten har genvundet sit ønskede aktivitetsniveau.
  • Du skal træne op til fem gange dagligt. Det kan virke uoverskueligt. Til gengæld er alle øvelserne simple at udføre, kræver stort set intet udstyr og kan udføres overalt.
  • I praksis har det heller ikke været svært at få patienter til at følge behandlingen, da stort set alle mærker god fremgang. Ikke kun smerterne er reduceret, men funktionen er også målbart stigende.

Der foreligger endnu ikke evidens for det her program. Men i klinisk praksis har jeg set, at det har vist sig særdeles anvendeligt.

Programmet er kraftigt inspireret af den australske fysioterapeutprofessor Jill Cook. Når hun fortæller om behandlingen, siger hun:

Failures? We dont have any failures

Professor Jill Cook

”Failures? We dont have any failures.”

Til det vil jeg sige: det har vi altså, men det er få. Der foreligger endnu ikke en opgørelse over vores succesrate, da der ikke er lavet en systematisk indsamling af data, men den estimerede andel af patienter, der ikke opnår god effekt af den skitserede træningsplan ligger på 5-10 procent.

For dig, hvor alt andet ikke har virket

Næsten alle de patienter, vi ser i klinikken, har før de kommer til os afprøvet excentrisk eller tung, langsom træning, hvor det af den ene eller anden grund ikke er lykkedes dem at opnå bedring. Excentrisk eller tung, langsom træning svarer nogenlunde til fase 2 i den behandlingsmodel, jeg anbefaler.

Fase 2-træning vil give en bedring for patienter, der er klar til den træningsform. Men for dårligere og måske ikke-sportsaktive patienter gør det for ondt at starte på den måde. Efter min mening bør de starte på et lavere niveau, til der er kontrol over smerterne. For eliteudøveren rammer fase 2-træning godt fra start, men der skal mere end tung styrketræning til, for at udøveren får timing, spændstighed og power tilbage. At mangle dette betyder risiko for tilbagefald.

Denne artikel er en beskrivelse af praksis og et empirisk bud på, hvordan vi først kontrollerer og siden fjerner smerterne og til sidst genvinder funktionen.

Senen kommer ikke nødvendigvis til at se bedre ud på en skanning af behandlingen. Men hvis smerterne er væk, funktionen er intakt og patienten føler sig fuld kontrol, er det så ikke vigtigere?

Det handler om gradvist at vænne senen til den idræt, den skal kunne holde til. Det skal senen have tid til – god tid – og senen skal stresses, men på den gode måde.

Kilde: Dansk Sportsmedicin

Denne artikel er oprindeligt udgivet i Dansk Sportsmedicin nr. 3 - 2017.

Artiklens indhold er med tilladelse herfra redigeret og videreudviklet til dgi.dk.