Forsker: Foreninger kan det meste - hvis de vil

Sidst opdateret 8. marts 2022

Tunge tegnebøger og svulmende overarme bliver sat til vægs, når danske foreninger folder sig ud. Her er det nemlig noget helt andet, der giver styrken til at løfte de tunge opgaver:

”Der er ingen grænser for, hvad potentialet er – foreningerne kan det meste. Men det kræver, at der er nogen, der vil det. Derefter er der kun de grænser, som foreningen selv sætter,” siger Karsten Elmose-Østerlund og uddyber: 

"Stærke foreninger med frivillige med interesse for integration kan gøre meget ift. flygtninge og indvandrere – herunder dem med et særligt behov for hjælp til at komme ind i foreningen. Foreninger uden de samme menneskelige ressourcer vil ikke i samme grad kunne løfte denne opgave, men primært tage imod dem, som selv finder hen i foreningen. Menneskelige ressourcer er afgørende for hvad foreningen kan og vil løfte ift. samfundsudfordringer."

Han er en af bagmændene til et europæisk studie af de forskellige former for foreningsliv i Europa. Et af de steder, hvor Danmark adskiller sig fra de andre lande, er fordelingen af midler. Danske foreninger modtager ikke støtte på baggrund af det, de gør eller ikke gør.

”Du modtager som forening støtte i kraft af, at du har organiseret dig i et fællesskab, som har en foreningsstruktur. Derfor tror jeg heller ikke, at foreningerne løfter opgaver som inklusion af flygtninge-indvandrere, fordi de ser det som en politisk problemstilling, men derimod fordi de føler, det giver værdi,” siger han.

Et værdibåret fællesskab

Alene den høje foreningsdeltagelse i Danmark gør foreningslivet til en grundsten i det danske samfund. Mere end 80 procent af danskerne under 15 år er medlem af en forening. Men ud over at foreningsfriheden er en grundlovsret, hvad er foreningsliv så egentlig?

”De fleste vil kalde sig for et interessefællesskab, som har organiseret sig i en vis struktur, som berettiger dem til at få adgang til midler gennem Folkeoplysningsloven,” forklarer Karsten Elmose-Østerlund.

Strukturen har avlet en foreningskultur, som kendetegnes af særligt én grundværdi:

”Fællesskabet skaber livet i foreningen. Hvis ikke folk bidrager, så smuldrer foreningslivet. Derfor vil der i nogle foreninger være en meget eksplicit forventning om, at du deltager i træningen for at komme til kamp, og du giver en hånd med det frivillige arbejde,” siger foreningsforskeren.

Skoler i demokrati

Der er dermed tale om meget mere end en times fodbold med gutterne, når du melder dig ind i den lokale klub. Det er et værdibåret fællesskab, som afspejler det lokalsamfund, du er en del af. Dermed er der også en risiko for, at foreningslivet lukker sig om sig selv.

”Foreningen behøver ikke være en lukket klub, og nogle steder er man gode til at invitere dem uden foreningserfaringer indenfor. Problemet er, at man ofte kun rammer de ressourcestærke og dem, som i forvejen er godt integrerede. Den tunge gruppe kræver mere end en enkelt invitation,” siger han.

Det er ærgerligt. For foreningerne har potentialet til at blive en vigtig spiller i den vellykkede integration:

”Man har en formodning om, at fordi ledelsesstrukturen er demokratisk opbygget, så har foreningsdeltagelse en demokratisk opdragende effekt. Nogle steder kalder man det ligefrem for skoler i demokrati,” siger Karsten Elmose-Østerlund.