7 tips til at ændre de søde vaner

Chokoladekiks i madpakken, en pose gifler på vej til træning, saftevand i drikkedunken, myslibar efter træning og slik og chokoladebarer at hygge med efter aftensmaden. Det er Victors erindring om, hvad han satte til livs af søde sager og drikke i går.

Holdkammeraten Karl har i dag vand med i drikkedunken.

”Til gengæld købte min far i går for 120 kr. bland-selv-slik til os tre børn, fordi vi skulle være alene hjemme,” fortæller Karl.

Træningsveninderne Emma og Frida har også saftevand med. Og en myslibar og pærer til pausen.

”Men det er ikke altid, vi har frugt med. Nogle gange skiftes vi til at have kage med. Når vi træner i weekenden, har vi også tit slik og sodavand med. Det er, fordi det er lækkert og hyggeligt”, forklarer pigerne.

Danskerne køber 35 kilo søde sager om året

De fire 12-årige er ikke alene om hyppigt at drikke saft og sodavand. I gennemsnit køber vi i Danmark årligt, hvad der svarer til 37 liter saftevand per person foruden mere end 87 liter sodavand.

Vi køber derudover så meget slik, kage, is og chokolade, at det svarer til 35 kilo for hver eneste person i Danmark om året.

Artiklen fortsætter under billedet

Indtagelsen af søde sager og søde drikke er fire gange så højt som den mængde, Fødevarestyrelsen vurderer, børn bør indtage. Særligt i weekenden som en del af familiehyggen men også på hverdage er forbruget højt.

Tomme kalorier optager pladsen 

Søde sager og drikke er ofte fattige på næringsstoffer og rige på kalorier med et højt indhold af tilsat sukker og mættet fedt og et lavt indhold af vitaminer, mineraler og kostfibre. Deraf betegnelsen tomme kalorier. Ernæringsmæssigt er tomme kalorier unødvendige og kan med fordel begrænses, fordi de optager pladsen for nærings- og fiberrige fødevarer som frugt og grønt, fuldkornsprodukter og nødder, alle fødevarer som medvirker til at forebygge overvægt og fremme sundhed og velvære.

Søde sager og søde drikke udgør en femtedel af det samlede energiindtag i danskernes gennemsnitskost. Vi skal derfor i gennemsnit reducere vores indtag af nydelsesmidler med ca. 75 procent og erstatte det med sundere mad- og drikkevarer, for at kosten lever op til anbefalingerne om sund kost.

Det høje forbrug går ud over tilførslen af vitaminer og mineraler og andre vigtige næringsstoffer, som bl.a. børns sundhed og særligt vækst og trivsel er afhængig af. Og der er en tendens til, at de usunde vaner, vi etablerer i barndommen, følger med i voksenlivet, og det kan få negative konsekvenser for sundheden på sigt.

Nemmere at ændre vaner sammen

Victor, Karl, Emma og Frida har ligesom vi andre vænnet os til de søde sager, både hjemme og når vi er sammen om f.eks. sport, fordi vi ofte forbinder fællesskab og hygge med indtagelse af noget sødt.

Derfor er det ikke så let en sag at skifte de mange søde sager ud med fx frugt og grønt. De fire 12-årige var da også skeptiske overfor chancen for, at de på eget initiativ vil skifte det søde ud med frugt og grønt.

Det er svært at ændre søde vaner, men det er nemmere, når man går sammen om at gøre en indsats. Både i familien og i idrætsklubberne er det oplagt at sætte nogle rammer for, hvornår og hvor tit det er hensigtsmæssigt at spise slik og kage eller drikke sodavand – og hvor meget. Med fælles regler kan diskussioner delvist undgås og bidrage til at skabe en mindre sød hyggekultur. Med fælles viden og aftaler om fornuftige rammer skal hverken trænere eller forældre gå rundt med løftede pegefingre.

Kan de søde sager købes i idrætshallens cafeteria, eller frister de hjemme på hylden, bliver forbruget større. Især når vi er sultne eller trætte. Og vi spiser det, vi køber, selvom vi bilder os ind, at vi gemmer noget til en anden dag. Er det planlagt og indkøbt, hvad børnene kan få med af mad, når de skal ud af huset, er det nemmere at tænke i sunde alternativer. Både Victor, Karl, Emma og Frida er åbne for, at de i stedet for søde sager kan tage mere rigtig mad og mindre slik med også til træning.

NB! Navnene på de fire unge er opdigtede og udtalelserne let redigerede.