Halloween løb - Plantorama Hørsholm

Hvornår
27. okt 2024 kl. 14:00 til 17:00
Hvor
Plantorama Hørsholm, Ådalsvej 50, 2970 Hørsholm, Danmark
Hvem
Udøvere, 5 - 12 år

Nummer
202418004504

Er I klar til at tage på en magisk og uhyggelig mission?

Kom med til vores Halloween-løb, hvor børnene får en vigtig opgave: At bryde en ond forbandelse, der har lagt sig over byen! Løbet er designet til børnefamilier og byder på en sjov og sikker rute (på 2,5 km), hvor både store og små kan være med.

Tag hele familien med til en sjov og aktiv dag. Der er både mulighed for at følge barnet ude på ruten eller gå på opdagelse rundt i Plantorama.

Hvad kan I glæde jer til?

Kreative aktiviteter: Inden løbet går i gang, kan børnene farvelægge og designe deres personlige startnummer. Herudover kan de gå på opdagelse i Plantoramas uhyggelige Halloween udstilling.

Eventyrlig historiefortælling: Løbet starter med en fælles opvarmning og en spændende historie, hvor børnene bliver introduceret til forbandelsen, der har ramt byen. Kun ved at løse opgaver undervejs på ruten kan forbandelsen brydes!

Spændende checkpoints: Undervejs på ruten vil der være sjove og uhyggelige checkpoints, hvor børnene skal drikke magiske eliksirer, huske en vigtig remse, og måske endda møde nogle af de mystiske væsener, der holder til i området.

Afslutning i målområdet: Løbet afsluttes med, at børnene skal sige den magiske remse højt for at bryde forbandelsen, hvor deltagerne efterfølgende får udleveret et diplom.

En lækker Spiremenu: Efter løbet får børnene en "Spiremenu" fyldt med lækkerier (værdi 58 kr.), som kan nydes i Restoramas (u)hyggelige rammer.

Præmie for bedste udklædning: Kom i jeres mest kreative og uhyggelige kostumer og de bedst udklædte børn får en præmie! Husk, at det er et løb, så vælg kostumer, der giver mulighed for bevægelse.

Tilmeldingen er bindende og købte billetter kan ikke refunderes.

Pris: 150 kr. per deltagende barn.

Aldersgruppe: Eventet er henvendt til børn i alderen 5-12 år.

Det er det deltagende barn, der skal tilmeldes i sit navn. Du skal altså ikke som forældre tilmeldes.

Man skal tilmelde alle børn individuelt. Så hvis du har tre børn, der skal deltage, skal du lave tre tilmeldinger. En tilmelding = en billet.

Starttid: Løbet starter kl. 15.30. Kom i god tid så du kan farvelægge dit startnummer og gå på opdagelse i Plantorama.

Afhentning af start nummer: fra kl. 14.00.

Ledsagere: Mindre børn skal følges af en voksen på løbe ruten (det er kun barnet man betaler for). Større børn må gerne deltage på egen hånd.

Fysiske krav: Ruten er 2,5 km.

Påklædning: Udklædt. Vælg udklædning der giver mulighed for bevægelse.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer