DGI Trænerspiren i Kjellerup

Hvornår
25. okt kl. 16:30 - 6. dec 2024 kl. 21:00
Hvor
Arena Midt, Hasselvej 15, 8620 Kjellerup, Danmark

Nummer
202406993003

Start fødekæden af unge hjælpetrænere!

➡️Vil I have hjælp til at klæde unge medlemmer med interesse for trænergerningen bedre på til at varetage instruktør eller træner opgaver i foreningen?

➡️Vil I have jeres unge medlemmer til at involvere sig mere i foreningen?

Så kan DGI Trænerspireuddannelsen være noget for jer!

DGI Trænerspiren er en hjælpetræneruddannelse med et stærkt mindset om at sætte idrætsglæden i centrum for idrætsaktiviteter, lege og bevægelse. Forløbet er ikke idrætsspecifikt, men er en grunduddannelse i trænergerningen, hvor de unge trænerspirer opøver kompetence til at formidle idrætsaktiviteter og indgå i trænerrollen i foreningslivet.

Uddannelsen kører over 3 moduler fra kl. 16:30 - 21:00

🗓️Dato: 25. oktober - 22. november - 6. december 2024

Mellem modulerne er trænerspirerne i praktik på hold i egen forening for at omsætte teoretiske og praktiske input, som de modtager på uddannelsen, til en dagligdag i foreningen. Praktikkens indhold afstemmes i tæt samarbejde med de unge trænerspirers forening.

Foreninger, der sender unge trænerspirer på uddannelsen forpligter sig til at udpege en mentor for de unge, som de kan sparre med mellem modulerne og som skal fungere som bindeled mellem foreningen, den unge og forløbets instruktører. Disse mentorer deltager på et online informationsmøde, inden forløbet starter (Varighed en time i ugen op til første modul) og inviteres til at deltage i den sidste del af tredje modul. Foreningen må gerne udpege flere mentorer.

Målgruppe

Unge, der er hjælpetrænere eller kunne tænke sig at være det. Kurset er målrettet unge i alderen 13-16 år.

Sted: Arena Midt, Hasselvej 15, 8620 Kjellerup

Modul 1 - 25. oktober 2024, 16.30-21.00

Temaer:

* Idræt med glæden i centrum

* Leg som udviklingsværktøj

* Idrætsforenings hvad hvorfor og hvordan

Modul 2 -  22. november 2024, 16.30-21.00

Temaer:

* Børns motoriske udvikling

* Planlægning, tilpasning og udvikling af aktiviteter

Modul 3 -  6. december 2024, 16.30-21.00

Temaer:

* Kompetencer til tydelig kommunikation og formidling

* Den gode træners pædagogiske værktøjskasse

* Opbygningen af den gode træning

Efter endt forløb udstedes uddannelsesbevis til de unge Trænerspirer, såfremt de har deltaget på det fulde forløb.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer