DGI hilser nye initiativer på våbenområdet velkommen

Regeringen er kommet med en række initiativer som skal være med til at sikre, at våben ikke havner i de forkerte hænder.

Justitsministeriet har meldt ud, at regeringen har udarbejdet 10 initiativer, der skal være med til at sikre, at våben ikke havner i de forkerte hænder. Udmeldingen kommer på baggrund af sagen fra Fields i 2022.  

DGI Skydning hilser de nye initiativer velkommen. Formand Preben Duus Hermansen siger:

”Det er en stramning af de nuværende regler. Vi bakker op om de tiltag, som Regeringen nu har præsenteret. Jeg hilser især velkommen, at regeringen lægger op til at der kommer tydelige vejledninger og kampagner, så vi som skytter og skytteforeninger bliver guidet i at overholde de nye regler. Det ser vi frem til at samarbejde om.”

I en pressemeddelelse skriver Justitsministeriet:

"Regeringen vil blandt andet sikre strammere kontrol med våbentilladelser, så for eksempel hærdede kriminelle automatisk afskæres fra at få adgang til våben, ligesom der skal være bedre kontrol med våbentilladelser til personer med psykiske lidelser. Derudover styrkes fokus på sikkerheden omkring opbevaring af våben. For eksempel skal uforsvarlig opbevaring af våben straffes hårdere, og der iværksættes en informationskampagne om sikker våbenopbevaring henvendt til de mange lovlydige jægere og skytter, som opbevarer våben i hjemmet. Samtidig skal der være bedre hjælp og vejledning til skytteforeningerne i forhold til sikkerhed – for eksempel hvordan foreningerne kan reagere, hvis et medlem udviser bekymrende adfærd."

De konkrete initiativer

Strammere kontrol med våbentilladelser:

1. Obligatorisk afslag på ansøgning om våbentilladelse ved visse lovovertrædelser, mv.
2. Bedre kontrol med våbentilladelser til borgere med psykiske lidelser
3. Radikaliserede personer skal ikke have adgang til våben
4. Etablering af særlig indberetningsordning for kommunale myndigheder, mv.
5. Pligt til hurtig afhændelse af våben og ammunition

Øget sikkerhed omkring opbevaring af våben og ammunition:

6. Skærpelse af straffen for uforsvarlig opbevaring af våben
7. Skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af ammunition
8. Informationskampagne om sikker opbevaring af våben
Bedre hjælp til skytteforeningerne:
9. Vejledning til skytteforeninger om faresignaler
10. Øget sikkerhed i skytteforeningerne

Regeringens initiativer skal nu drøftes i folketinget.

Læs mere på Justitsministeriets hjemmeside: Strammere greb om våben - 10 initiativer, der skal sikre tryggere rammer for besiddelse af våben

Regeringen vil stramme kontrollen med våben | Justitsministeriet

 

DGI Skydning og landets skytteforeninger arbejder i forvejen meget med sikkerhed, så hvis de nye initiativer bliver vedtaget, bliver det et tillæg til det store arbejde, som foreningerne allerede nu gør for at børn og voksne kan gå sikkert til skydning og nyde deres idræt. Så sent som i forsommeren har DGI lanceret redskabet ”Sikkerhedshjulet”, som skytteforeningerne kan bruge til at gennemgå deres praksis på hele våben- og sikkerhedsområdet.

 

DGI Skydning har i foråret lanceret Sikkerhedshjulet, som skal hjælpe skytteforeningerne med at sikre