Køller, kugler og taktik
Udspil tester krocket, en udendørs aktivitet, der byder på teknik, strategi og masser af socialt liv
Foran mig ligger 600 kvadratmeter græsstrå og duver i den spæde, men kolde forårssol, der de næste par timer danner rammen om en teknisk og taktisk hjernevridende makkerdyst i krocket.
Udspil er inviteret til at prøve krocket hos Lejre Krocket på en blæsende, men smuk marts-formiddag. Her skal jeg prøve en idræt, jeg ikke har spillet, siden jeg var knægt, men som mange kender.
De fleste forbinder sikkert krocket med haveversionen, hvor vi på græsplænen derhjemme eller i sommerhus trisser rundt og skyder kuglerne gennem nogle små, skæve buer. Derfor bliver der også tit vrænget lidt på næsen, når det krocket, jeg skal i gang med, bliver sammenlignet med havespillet.
Strategi, teknik og overblik
Krocket er nemlig noget helt andet; køllerne er kortere og tungere, og hovedet har en hård og blød side alt efter længde og vinkel på slaget. Der er også flere regler, og der er en opmålt bane på 20 x 30 meter, som kuglen skal blive inden for.
Min makker er Finn Kolbe fra naboklubben i Tune, der er danmarksmester i både single og par. På modstanderholdet står Finns DM-guld-makker, Steen, så der er lagt op til en spændende dyst, hvor ingen vil tabe.
Inden vi begynder, får jeg fortalt, at krocket er som at spille skak på græs. Det taktiske fylder det meste, og reglerne gør, at det ofte bedre kan betale sig at lægge forhindringer i vejen for modstanderne eller hjælpe sin makker, end det kan at suse mod mål.
Spillet vender konstant
Jeg begynder og sætter den korte kølles hårde slagside til kuglen. Klonk. Kuglen suser fint igennem de to første buer og lægger sig til rette på græsset, og så er spillet i gang. Hurtigt finder jeg ud af, at reglerne i krocket er ret omfangsrige, men jeg er i gode hænder hos Finn, der med stor indlevelse fortæller mig taktiske fif, som for eksempel at tage sin makker med rundt (Finn tager senere min gule kugle med på en rejse banen rundt, red.), at tage en modstander med rundt, at lægge for, krockering, hvordan man bliver frispiller og meget andet.
Selv laver jeg en klassisk fejl og brager min kugle over min modstanders fra kort afstand. Min kølleteknik og en bulet vinterbane får skylden.
Hjernen skal konstant omstille sig
Jeg får dog også et par succesoplevelser, da jeg for en nybegynder har forbløffende godt styr på længden, når jeg skal spille teknisk og præcist. Taktikken har vi lagt i Finns kyndige hænder, og det tager nok lige et par runder, før nybegyndere får hold på det interessante taktiske element. Det er dog spændende, når man som makkere kan vende situationerne undervejs, ændre taktikken, tage chancer eller skal rydde op efter sine dårlige slag. Hjernen er hele tiden i gang, og spillet bølger frem og tilbage. Et dårligt slag kan vende en dyst på hovedet, så is i maven, overblik og taktisk sans er vigtige ingredienser i en god krocketkamp.
Finn og jeg ligger i spidsen langt hen i kampen, men pludselig vender spillet igen efter et dårligt slag fra Udspils udsendte, og Steen og makkeren Arvid kan gå til det afsluttende pindspil, hvor begge kugler skal røre pinden for at vinde. Når man først er så langt, er det nærmest umuligt at komme tilbage i kampen, og Finn og jeg må erkende et snævert nederlag.
Det sociale spiller en stor rolle
Det kræver kun et par gode sko og lyst til at spendere et par timer udenfor for at spille krocket. Med sit store fokus på strategi henvender spillet sig især til personer, der kan lide det taktiske element.
En anden stor del af at spille krocket er det sociale aspekt. I de fleste klubber træner man sammen på kryds og tværs eller klubberne imellem, der er kaffe og småkager i pausen, og vil man spille turneringer, opstår der hurtigt venskaber i alle egne af landet. Krocket er oplagt for dig, der godt vil træne hjernen, elsker socialt sammenhold og helst vil opholde dig uden for.