Vintercamp i havkajak er en stærk fællesskabsoplevelse

Morten Skovborg har en proppet trailer bag sin bil, da han ankommer til havkajak-vintercamp i Oure på Fyn. Men den er ikke fyldt med kajakudstyr. Den er fyldt med store mængder mad, kul og en varmeovn.

Han har selv sejlet havkajak i mange år, men hans primære funktion på dette års camp er at kokkerere.

To mænd ankommer i bil og spørger drilsk ud af vinduet til kokken, om der snart er mad.

Han svarer ironisk, at det ikke varer længe. For at lave mad udenfor tager lang tid. I hvert fald hvis man som Morten skal trylle 15 kilo ribbensteg om til bacon i en stor Kelly Kedle.

Udeliv er essentielt

”Se, hvad jeg har fundet,” råber Morten med julelys i øjnene. Han kommer slæbende på et transportabelt bålsted, så der nu er mulighed for et tredje madlavningsbål.

Han blev ellers tilbudt at få et gaskomfur med på årets camp, men han sagde pænt nej tak. Mad til havkajakroere skal ikke laves på komfur.

Danmarks eneste havkajak-vintercamp foregik en weekend i februar, men otte kajakroere tyvstartede på vintercampen. De tog på bivuaktur allerede torsdag eftermiddag. Inkie Holst, som var med på sin tredje vintercamp, var én af de otte.

”Jeg er på vintercamp, fordi det er hyggeligt, grænseoverskridende og intimt. Min mand er slet ikke til det her udeliv. Han plejer at sige: ’tag du bare afsted, så holder jeg sengen varm, til du kommer hjem igen’,” siger hun.

Mere sne, tak

For Inkies skyld må der gerne ligge et par centimeters sne, så det kan være en ”rigtig” vintercamp. Men på trods af den manglende sne var det alligevel udfordrende at holde varmen til tider.

Én nat sov hun ryg mod ryg med en af de andre kvinder på campen for at holde varmen. En anden nat fik hun et tip om at sprede tøj på gulvet i teltet, for at holde kulden fra jorden på afstand.

Inkie er ikke kun på campen for at dygtiggøre sig inden for kajakroning. Hun er det i lige så høj grad for at blive udfordret på komforten og udveksle erfaringer med andre kajak- og udelivsentusiaster.

Jeg er på vintercamp, fordi det er hyggeligt, grænseoverskridende og intimt

Inkie Holst, deltager på vintercampen

Udeliv tager tid

Kokken, Morten Skovborg, bruger så lang tid på at sætte alle sine madlavningsstativer op, at de andre roere begynder at tvivle på, om han mon når at få sit eget telt sat op.

Han spørger én af de andre deltagere, om de kan sove i samme sovepose i nat, så han ikke behøver at sætte et telt op. Han får et ”ja" og siger: ”uh, det lyder dejligt,” med et kæmpe smil på læben.

Morten har faktisk hele tiden et smil på læben og en joke i ærmet. Det er den generelle tendens på vintercampen, hvor alle deltagerne har tålmodighed og gladeligt tager del i udendørslivet med frost på menuen.

Vinterhavkajak giver fællesskab

Om morgenen hejses flaget, mens der synges ”I østen stiger solen op,” og om aftenen fortælles der kajak-røverhistorier rundt om lejrbålet.

”Man siger det ikke højt, men der er en intern forståelse af, at vi, der er her på vintercampen, er dem, der er seje nok til det. Det giver en stærk fællesskabsfølelse,” siger Inkie Holst.

Hun har igen i år lært en del nye mennesker at kende på campen og har fået udbygget sit kajak-netværk, så hun kan få gode råd om, hvor det er godt at ro.

Og én ting er helt sikkert: Inkie skal på Vintercamp igen i 2019.