Kend din roteknik: Sådan laver du lavt og højt støttetag i kajakken

Er du tæt på at kæntre, kan denne roteknik få dig og kajakken på ret køl igen. Lær at lave både lavt og højt støttetag.

Støttetaget findes både i en lav og høj udgave, og kan hjælpe dig med at afværge en kæntring, hvis du mestrer teknikken. Foto: Jens Astrup

Lavt og højt støttetag er begge rotenikker, der er gode at kende, inden du begiver dig ud på vandet i kajakken. Skulle du komme tæt på at kæntre, kan det nemlig afværges, hvis du mestrer denne teknik. På den måde er teknikkerne meget anvendelige i daglig roning, fordi du kan undgå en del ufrivillige ture i vandet.

Lavt støttetag bruges, når du er ved at kæntre mod den side, hvor pagajen holdes lavt eller tæt på vandoverfladen, mens højt støttetag bruges, når du er ved at kæntre mod den side, hvor pagajen er højt oppe, eller når du som roer er så langt i kæntringen, at lavt støttetag ikke kan anvendes.

“Det lave støttetag lærer man meget hurtigt, fordi det handler om at genvinde balancen, hvis man kommer ud af balance. Man lægger bladet fladt ned på vandet og skubber fra på vandet, så man får støtte og kan rette sin båd op, hvis den ikke er kommet meget ud af balance,” siger Paulette Topsøe-Jensen, der er instruktør og havkajakvejleder i DGI.

Sådan laver du lavt støttetag

Du laver lavt støttetag ved som det første at holde albuerne over pagajen og hænderne, mens pagajen vender ned mod kajakken. Herefter lægger du pagajen ud mod den side, der kæntres til, men ikke længere ud, end at den inderste hånd er ved hoften.

Det lave støttetag lærer man meget hurtigt, fordi det handler om at genvinde balancen, hvis man kommer ud af balance

Paulette Topsøe-Jensen, DGI havkajakvejleder

Pagajens blad holdes vandret, idet bladet rammer vandet, og på den måde bliver kæntringen bremset. Imens prøver du at holde balancen ved at holde kroppen oppe og trykke kajakken ned i den side, der væltes til. Du vrikker med kroppen samtidig med, at du trykker pagajbladet ned i vandet og får støtte herfra. Til sidst drejes pagajbladet lodret, så bladet kan løftes op ad vandet igen. 

Lavt støttetag kan også anvendes i fart med en lille vinkel på bladet, hvor der kan skiftes fra lavt til højt støttetag. Roteknikken bør øves tit, så den nærmest bliver indbygget i dine kajak-reflekser. Lavt støttetag er velegnet for roere på alle niveauer.

Sådan laver du højt støttetag

Højt støttetag er meget anvendeligt i daglig roning, da du ved en kæntring kan undgå at skulle ud af kajakken eller anvende et rul. Som roer skal du holde albuerne ind under pagajen, mens hænderne holdes i hovedhøjde.

Herefter lægges pagajen ud mod den side, der kæntres til, men ikke længere ud, end at den inderste hånd er ved hagen. Pagajens blad holdes vandret, idet bladet rammer vandet, så kæntringen bremses. Som roer skal du danne et C med kroppen og samtidig vrikke i hoften, så kajakken rejses før kroppen i oprullet. Lad hovedet følge pagajen, så hovedet er det sidste, der kommer op.

“Det høje støttetag er faktisk den allersidste del af den måde, man retter sin båd op på, når man ruller. Det bliver typisk brugt, når man ruller, eller når man er i store bølger. Når bølger bryder, bliver båden drejet sidelæns, og så skal man have støtte af den store væg af vand, der er på den ene side. Så der stikker man simpelthen bladet ind i bølgen og får støtte derfra,” siger Paulette Topsøe-Jensen.

Højt støttetag bør man være lidt forsigtig med, for er det ikke udført korrekt, kan det forårsage, at skulderen går ud af led

Paulette Topsøe-Jensen, DGI havkajakvejleder

Ved højt støttetag er det vigtigt hele tiden at fokusere på at holde armene så tæt som muligt til kroppen, så muskler og led belastes mindst muligt. Roteknikken er et godt alternativ til rullet, men det bør øves tit, så teknikken holdes ved lige. Denne roteknik er egnet for let øvede roere og opefter.

“Højt støttetag bør man være lidt forsigtig med, for er det ikke udført korrekt, kan det forårsage, at skulderen går ud af led. Det lave støttetag egner sig derimod til roere på alle niveauer,” siger Paulette Topsøe-Jensen.