Guide: 3 øvelser du bør træne i svømmehallen

Mange kajakklubber rykker ind i svømmehallen om vinteren, men hvad skal du egentlig træne? Her får du ekspertens bud på tre gode øvelser, du kan lave.

For nybegyndere er svømmehallen et oplagt sted at starte. Her trænes hoftekippet, som er en uundgåelig øvelse til genetablering af balance i kajakken. Foto: Bjørn Thomsen/Havkajakliv

Nogle trodser vinterkulden, mens andre rykker inden for.

Flere og flere kajakklubber laver aftaler med lokale svømmehaller, så medlemmerne kan komme på vandet i kajakken, selvom det er koldt og blæsende udenfor.

Men hvordan bruger du tiden i svømmehallen bedst, og hvad bør du egentlig træne? Det har vi spurgt Bjørn Thomsen, der er DGI Havkajakvejleder, om. Han er en del af DGI’s kompetencegruppe for Kano & Kajak og har været med til at udvikle øvelserne i Trænerguiden.

Her får du Bjørn Thomsens bud på tre gode øvelser, du bør træne i svømmehallen.

Makkerredning med roer på stævn

En makkerredning med roer på stævn er både den mest anbefalede og den mest anvendte makkerredningsteknik. De fleste kender den, og den virker hver gang.

Det er en redningsmetode for roere på alle niveauer, som alle skal kunne lave. Derfor bør nye roere lære den som noget af det allerførste. Ved at mestre makkerredningen med roer på stævn sikrer du både dig selv og andre.

Sådan gør du

Den kæntrede roer foretager en kontrolleret udstigning, hvor han hele tiden har fat i både kajak og pagaj og samtidig gør opmærksom på, at han er kæntret.

Herefter vender den kæntrede roer sin kajak og hænger sig op under stævnen. Nu fører redderen sin stævn over mod den kæntrede roer, som så griber fat i redderens kajak og skifter til denne.

Kajakkerne samles, og redderen tømmer under fuld kontrol den kæntrede kajak for vand og placerer den modsat sin egen kajak. Så kan den kæntrede roer for eksempel anvende Heel Hook og tage fat i en dæksline på redderens kajak, så han ruller op og rundt i siddestilling.

Læs mere om øvelsen i DGI Trænerguiden.

Lavt støttetag

Er du tæt på at kæntre, kan et lavt støttetag få dig og kajakken på ret køl igen. Derfor er teknikken et vigtigt redskab i daglig roning, fordi den kan redde dig fra en hel del ufrivillige ture i vandet. Teknikken bruges, når du er ved at kæntre mod den side, hvor pagajen holdes lavt eller tæt på vandoverfladen.

Lavt støttetag er en god teknik at blive komfortabel med i svømmehallen, inden du begiver dig ud på åbent vand. Du bør øve teknikken tit, så den nærmest bliver indbygget i dine kajak-reflekser.

Sådan gør du

Hold albuerne over pagajen og hænderne, mens pagajen vender ned mod kajakken. Herefter lægger du pagajen ud mod den side, der kæntres til, men ikke længere ud, end at den inderste hånd er ved hoften.

Hold pagajens blad vandret, idet bladet rammer vandet, så kæntringen bremses. Lav et hoftekip, samtidig med at du trykker pagajbladet ned i vandet og får støtte herfra. Til sidst drejer du pagajbladet lodret, så du kan løfte bladet op ad vandet igen.

Læs mere om øvelsen i DGI Trænerguiden.

Højt støttetag

Højt støttetag er vigtigt at kunne af de samme årsager som et lavt støttetag. Forskellen er, at højt støttetag bruges, når du er ved at kæntre mod den side, hvor pagajen er højt oppe, eller når du som roer er så langt i kæntringen, at lavt støttetag ikke kan anvendes.

Teknikken er meget anvendeligt i daglig roning, da du ved en kæntring kan undgå at skulle ud af kajakken eller anvende et rul. Faktisk er bevægelsen den samme som den sidste del af måden, du retter din båd op på, når du laver et rul.

Sådan gør du

Hold albuerne ind under pagajen, mens hænderne holdes i hovedhøjde. Herefter lægger du pagajen ud mod den side, der kæntres til, men ikke længere ud, end at den inderste hånd er ved hagen.

Hold pagajens blad vandret, idet bladet rammer vandet, så kæntringen bremses. Lav nu et hoftekip, så kajakken rejser sig før kroppen i oprullet. Lad hovedet følge pagajen, så hovedet er det sidste, der kommer op.

Det er vigtigt hele tiden at fokusere på at holde armene så tæt som muligt til kroppen, så du belaster muskler og led mindst muligt. Højt støttetag er en tand sværere at udføre end lavt støttetag.

Læs mere om øvelsen i DGI Trænerguiden.