Flere medlemmer i foreningen? Tilmeld jer Danmark Padler 2023

Det landsdækkende vandsportsevent Danmark Padler finder i år sted fra 27. maj til 5. juni. Du og din forening kan stadig nå at tilmelde sig.

Det er efterhånden en tradition: At kano, kajak og SUP-foreninger og -fællesskaber over hele landet deltager i Danmark Padler-ugen og inviterer til kom og prøv-arrangementer for vandsportsinteresserede.

I år finder løjerne sted i ugen op til pinsen – så forhåbentlig har vandtemperaturen fået et nøk opad og pinsesolen fået saft og kraft.

Hjælp til markedsføring

I kan stadig nå at tilmelde jeres forening eller fællesskab til Danmark Padler og nyde gavn af landsdækkende markedsføring og hjælp til at stable et arrangement på benene.

Det hele sker i regi af Bevæg dig for livet, der er et samarbejde mellem DGI og Dansk Kano og Kajak Forbund.

Læs mere om, hvordan du kan tilmelde din klub Danmark Padler her