Beklædning til kano og kajak
Lange uldunderbukser, våddragter i neopren og trøjer, jakker og veste. Der er mange muligheder for beklædning til kano-
eller kajakturen. Vi guider dig til den bedste løsning.
Årstidernes skift har stor betydning for, hvilken beklædning du skal bruge, når du kaster dig i bølgerne med kano eller kajak.
Vand køler nemlig 20 gange hurtigere end luft, og derfor kan forskellen på for lidt beklædning og den rette beklædning være flere timers overlevelse på en kold vinterdag. Du skal derfor være særligt opmærksom på materiale, når du vælger vinterbeklædning.
Om sommeren har du ikke brug for nær så meget tøj, men du skal stadig tage hensyn til vejr, turens længde, og hvilken båd du ror. Du skal dog stadig have materialet for øje, for du må heller ikke blive for varm på vandet.