Forskning: Håndboldfitness er effektivt både for fysikken og for psyken

En markant forbedring. Det er en af de karakteristikker, som professor i sport og sundhed på SDU, Peter Krustrup, giver om deltagernes resultater i et forskningsprojekt om håndboldfitness.

“Vores studie om håndboldfitness viser, at deltagerne opnåede en markant forbedring i deres løbepræstation og samtidig en flot stigning i både muskelmasse og knogletæthed,” siger Peter Krustrup. 

Forskningsprojektet er det første, der undersøger effekterne ved håndboldfitness, og det er et samarbejde mellem Peter Krustrup og Therese Hornstrup, der er ph.d.-studerende på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

Og konklusionen på studiet lyder altså, at håndboldfitness har flere forskellige positive effekter på én gang: Håndboldfitness gør godt både for løbepræstation, for musklerne og for knoglerne.

“Håndboldfitness kan flere ting samtidig, og det er en god model, at man spiller fire mod fire uden driblinger, for det giver et afleveringsspil, hvor alle er med. Alle spillere er involverede i arbejdet med at få bolden rundt på banen, og det er rigtig positivt,” siger Peter Krustrup.

Håndboldfitness giver både fysisk og psykisk fremgang

Håndboldfitness er en alternativ motionsform med en håndbold, hvor fokus er på træning frem for kampe. I håndboldfitness spiller man fire mod fire på tværs af en håndboldbane, og der bruges ikke driblinger. Det resulterer i et spil med mindre nærkontakt og større mulighed for involvering af spillere, der ikke har erfaring med håndbold på forhånd.

Vores studie om håndboldfitness viser, at deltagerne opnåede en markant forbedring i deres løbepræstation og samtidig en flot stigning i både muskelmasse og knogletæthed

Peter Krustrup, professor, SDU

De to forskere har i deres studie undersøgt effekten af 12 ugers håndboldfitness med to ugentlige træningspas på hver 70 minutter. I alt har 28 kvinder i alderen 20 til 30 år deltaget, og studiet viste, at deltagerne efter den korte tids håndboldfitness opnåede en stigning på 37 procent i intervalarbejdsevne, en stigning på 2,1 procent i muskelmasse og en stigning på 0,8 procent i knogletæthed i lårbensknoglen.

“Med håndboldfitness er det lykkes at finde en træningsform, som giver nybegyndere høj intensitet og fremgang i den fysiske form. Vi har både kunnet konstatere en god effekt på den fysiske form, og så har vi samtidig også kunne se sundhedsrelaterede forbedringer. Musklerne blev større, og knoglerne blev stærkere,” siger Peter Krustrup.

Derudover viser forskningen også, at håndboldfitness har en god psykisk effekt. Via spørgeskemaer før og efter den undersøgte periode kunne de to forskere konstatere, at håndboldfitness-spillerne både fik højere niveauer af indre motivation, og samtidig fik de mere energi og overskud.

“Den indre motivation handler om at føle sig medrevet og have oprigtig interessere i aktiviteten - og det er begge vigtige elementer, når det handler om at blive fastholdt til fysisk aktivitet. Samtidig kunne vi se, at deltagerne både fik mere energi til træning og mere overskud til dagligdagsaktiviteter,” siger Peter Krustrup.

Forskningsresultater er "meget lovende"

Håndboldfitness består i sin oprindelige form af tre forskellige moduler, der har fokus på henholdsvis puls, power og play. Træningsformen rummer derfor både kredsløbstræning, styrketræning og småspil, og på den måde får deltagerne trænet hele kroppen.

Med håndboldfitness er det lykkes at finde en træningsform, som giver nybegyndere høj intensitet og fremgang i den fysiske form

Peter Krustrup, professor, SDU

Men faktisk giver løb, hop og skud på banen i play-delen både puls og power - og det er en god nyhed til dem, der har svært ved at få tid til meget træning i hverdagen.

“Den gode nyhed til den travle dansker er, at man kan opnå rigtig meget ved at træne bare to gange en time om ugen og på den måde nøjes med play-delen. Selvom man kan have gavn af at lave de andre dele også, så er det meget effektivt og anbefalelsesværdigt at nøjes med at lave play-delen, hvis det er det eneste, man har tid til,” siger Peter Krustrup.

Studiet fra Syddansk Universitet og Københavns Universitet, der er udført med støtte fra Trygfonden, Nordea-fonden, Det Europæiske Håndbold Forbund og Dansk Håndbold Forbund, vil snart afføde flere resultater. De to forskere har nemlig allerede gennemført træningsstudier med andre målgrupper - og de første forskningsresultater giver grund til at være optimistisk i forhold til de kommende, mener Peter Krustrup.

“Det er meget lovende, når der både er hurtige, positive effekter på den fysiske form og sundhed, og at der er en lystbetonethed i træningen samtidig med et større overskud i dagligdagen. Det giver gode muligheder for fastholdelse og gode perspektiver i forhold til langtidseffekterne ved håndboldfitness, som vi også gerne vil undersøge yderligere,” siger Peter Krustrup.