Fremtidens sundhed og motion

Overskud, balance, styr på livet, ingen stress og fokus på egen udvikling. Lyder det ikke skønt? Sundhed i sin bredeste forstand bliver et fikspunkt i fremtiden og foreningernes tilbud skal afspejle dette.

Sundhed er meget andet end den rigtige kost Foto: Thomas Nelleman

’Feeling good is the new looking good’ er det udtryk, som du lige så godt kan vænne dig til. Det nye mantra er ikke lig med, at vi alle sammen bliver ligeglade med vores udseende. Det forventes ligefrem, at vi har styr på den slags. Det er bare ikke længere nok, for man skal også have det godt – både med sig selv, sin krop og sit sind.

Den sunde livsnyder og det hele menneske

Sundhed som begreb har ændret sig radikalt på mindre end 10 år. Hvis man spørger i dag, hvad det sunde liv er, så svarer de færreste motion og helsekost, men at man er i stand til at nyde livet, lever et liv i balance og så videre. Altså er en livsnyder, der elsker ferie, rødvin og fester, faktisk sund.

Opgøret med det skingre sundhedsfokus har været under opsejling længe og ses både som en generel udvikling af samfundet, men også som en modreaktion på sundhedshysteri, selvbestaltede sundhedsguruer og den negative opfattelse af overvægtige og rygere.

Denne udvikling giver grundlag for en meget bred definition af det sunde liv, der ifølge danskerne opnås gennem livsnydelse, ingen røg, nok søvn, godt familieliv, balance mellem arbejde og fritid, ingen stress – og først på en syvendeplads kommer det at spise sundt og dyrke motion. Det viser undersøgelser fra Trygfonden og Mandag Morgen.

Alle ved også, at motion er godt og gerne skal doseres hen over livet og hverdagen i faste doser. Men hvad med motion for hjernen? For 10 år siden ville meldingen om, at man fast besøgte en psykolog blive opfattet som om, at man var i krise, havde store problemer eller var syg. I dag ses det som noget positivt, som et spændende element og som et hjælpemiddel til personlig udvikling og mental sundhed. Det handler mere om det sunde og hele menneske end en bestemt motionsform.

Alt, hvad der rimer på sundhed, wellness og det gode liv kommer til at motivere os i fremtiden og stiller krav om, at foreningerne tænker sundhed og motion i mere brede former.

Individualiserende og identitetsskabende motion

Idrætsudøveren, det tidspressede foreningsmenneske, efterspørger i stigende grad aktiviteter, der er fleksible i tid, sted og format. Muligheden for at springe til og fra, være til stede når kalenderen tillader det at kunne dyrke en udvalgt motionsform alene, i mindre eller større grupper samt at kunne tilpasse motionsformen til sted og faciliteter bliver vigtigere.

Fleksibiliteten giver sig også til udtryk ved, at der kan skiftes rundt mellem forskellige motionsformer og at det, der normalt opfattes som modsætninger, kan kombineres; HIT træning kan for eksempel godt kombineres med yoga. Det er der ingen problemer i.

Erfaringerne fra tidligere højkonjunkturer viser, at jagten på de individuelle drømme om det gode liv øges i økonomiske vækstperioder. Individualiseringen giver sig til aftryk ved større efterspørgsel efter personligt tilpassede forløb, korte og intensive tilbud med fokus på effekt for individet. Det lyder straks en smule negativt og får ethvert foreningsmenneske til at ryste en smule. Men når blikket hos den enkelte er rettet mod indre vækst, balance, livsnydelse og en hyldest til et bedre liv, er det slet ikke på bekostning af fællesskabet. Fokus på individet er ikke negativt og fokus på egen udvikling er ikke et fy-ord. Der er ikke tale om en egocentrisk adfærd på bekostning af andre men en erkendelse af, at livet kun leves en gang og at det handler om at få det maksimale ud af det.

Ingen patent på sundhed

Men hvad betyder det for foreningslivet?

Sundhed er et komplekst begreb, som kan være svært at forklare og forstå den fulde dybde og bredde i. Der er ingen klar definition og heller ikke nogen ultimativ autoritet på området. Sundhed er også et subjektivt begreb. Det er op til den enkelte at fortolke sundhed, så det giver mening ud fra egne værdier, holdninger, livsførelse og så videre. Derfor må man ikke – som individ eller forening – forsøge at tage patent på, hvad der er sundt eller ikke sundt. For en forening, der er inkluderende og har aktiviteter for alle, skal det derfor ikke være sundhedsvinklen og den løftede pegefinger, der er i centrum for udvikling af tilbud og kommunikationen af disse. Sundhed er et positivt resultat af eller biprodukt af at deltage i en aktivitet, men kan ikke bære aktiviteten alene.

Skiftet fra en tankegang, der er fokuseret på fitness (muskler og energiforbrænding) til en tankegang, der også indeholder wellness (balance, ro og overskud), har været undervejs længe. Vi har set flere foreninger, der med succes både har inkluderet der mere bløde idrætter ligesom vi har set flere udendørsaktiviteter i ønsket om mere frisk luft, natur og ro. Denne udvikling vil fortsætte og det brede udvalg af aktiviteter er egentlig blot en afspejling af den stigende individualisering – vi har hver vores ønsker og behov og forventer at foreningen kan hjælpe os.

Individualiseringen vil vi også se gennem flere aktiviteter, der ikke nødvendigvis kræver et helt hold, men er fleksibelt. Selv om der trænes på hold, vil det være den individuelle indsats og effekt, der er i fokus. Vi vil også se flere små og personlige hold, hvor træningen sammensættes ud fra den lille gruppe deltageres niveau, ligesom vi vil se flere live-streaminger af holdtræninger, så dem derhjemme selv kan følge med.