Flere ældre er aktive i dag

En undersøgelse fra SFI viser, at flere ældre er aktive - en positiv udvikling, som kræver en aktiv indsats, hvis den skal fortsætte.

70-årige Tove Haugaard er instruktør på seniorgymnastikholdet "Tirsdagsdamerne" hver tirsdag i Næs-Hallen. Foto: Camilla Thorsø Lund

Det går i den rigtige retning. En undersøgelse fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,viser, at ældre dyrker mere motion.

En positiv udvikling, som skal tages alvorligt i de danske idrætsforeninger og idrætsorganisationer, lyder budskabet fra formanden for DGI Gymnastik, Hanne-Lene Haugaard

“Udviklingen fortæller mig, at ældre i dag er ressourcestærke. Dem, der rammer senioralderen de næste år, er ikke på samme måde som før fysisk nedslidte. Og det er noget, vi i høj grad skal tage alvorligt i idrætsforeningerne og idrætsorganisationerne. For det er jo her, vi kan give de ældre mulighed for at holde både kroppen og hovedet i gang,” siger Hanne-Lene Haugaard.

Ifølge konsulent for børn, unge, ældre og sundhed i DGI, Frank Bøgelund Jensen, skal udviklingen særligt forklares med en ny og mere frisk generation af ældre. En generation, som i højere grad har været fysisk aktive i deres fritid sammenlignet med tidligere.

“De mennesker, som bliver pensionister i dag, er mere ressourcestærke og ikke så nedslidte som tidligere. Og samtidig har mange af dem mere erfaring med at dyrke idræt på forskellige måder i deres fritid,” siger Frank Bøgelund Jensen.

Han peger samtidig på, at definitionen af at være aktiv har ændret sig, hvilket kan have påvirket resultatet i rapporten.

“Hvis man går en lang tur hver dag, så definerer vi det i dag som at være fysisk aktiv, og det gjorde man ikke tidligere. Der gik man til en bestemt idræt, hvor man havde meldt sig ind på et hold, før man registrerede sig som fysisk aktiv. På den måde er der også sket en form for forskubning i forhold til definitionen,” siger Frank Bøgelund Jensen, der dog understreger, at udviklingen ikke er til at tage fejl af, og at den ikke alene kan forklares med en definitionsforskubning.

Et aktivt seniorliv er både godt for fysikken og psyken

Der er flere årsager til, at Hanne-Lene Haugaard mener, at både idrætsforeninger og idrætsorganisationer skal tage udviklingen alvorligt. Dels er der den fysiske aktivitet. Men derudover kan de lokale idrætsforeninger også tilbyde et fællesskab, som kan være meget værdifuldt for særligt ældre.

“Der er jo også seniorer, der selvom de både er friske og aktive, kan mangle nogen at dele oplevelser med, fordi det ikke er sikkert, at deres familie altid er tæt på. Det er lige før, at det at lave noget i et fællesskab, er stærkere end bare at være social,” siger Hanne-Lene Haugaard og fortsætter:

“De spørger til hinanden, hvis de ikke var der sidste gang. Og når man oplever en oprigtig interesse, så føler man jo, at man er en del af noget større - og det tror jeg er hamrende vigtigt. For vi skal også huske, at ensomhed er en udfordring for mange ældre.”

De mennesker, som bliver pensionister i dag, er mere ressourcestærke og ikke så nedslidte som tidligere

Frank Bøgelund Jensen, DGI-konsulent for børn, unge, ældre og sundhed

På den måde kan et aktivt seniorliv altså ikke alene spille en rolle rent fysisk, men også psykisk. Hun er selv gymnastik-entusiast, og mener at netop gymnastik er en oplagt idræt for seniorer.

“Med traditionel motionsgymnastik får man rørt hele kroppen - både leddene og musklerne, og man får samtidig pulsen op,” siger Hanne-Lene Haugaard.

Udvikling ikke et resultat af politiske tiltag

Én ting er både Hanne-Lene Haugaard og Frank Bøgelund Jensen enige om: Det er ikke politiske eller kommunale initiativer, der har båret udviklingen frem.

“Det er ikke regeringen eller kommunerne, der har haft indflydelse på, at flere ældre dyrker idræt i dag. Det skal de ikke have ros for,” siger Frank Bøgelund Jensen.

Han peger samtidig på, at de mest aktive ældre i dag er personer, der har været fysisk aktive gennem hele deres liv. Dermed når man med de tilbud, der er i dag, i mindre grad de pensionister, som ikke har været så fysisk aktive tidligere.

Det store spørgsmål er derfor, hvordan man kan nå den gruppe af ældre, som først vælger det aktive fritidsliv til, når de ér blevet pensionerede. Og på den måde sørge for, at antallet af aktive ældre fortsat vil udvikle sig i en positiv retning.

Når man oplever en oprigtig interesse, så føler man jo, at man er en del af noget større - og det tror jeg er hamrende vigtigt

Hanne-Lene Haugaard, formand for DGI Gymnastik

En fortsat udvikling kræver flere faciliteter

Løsningen på den problemstilling er Hanne-Lene Haugaard og Frank Bøgelund også enige om. Den største udfordring er nemlig at skaffe kommunale aktivitetslokaler i dagtimerne, som der kan udbydes senioraktiviteter i.

“Det skal være nemmere at bruge lokalerne i dagtimerne. Og det handler udelukkende om koordinering, fordi vi ved, at der ér ledige tider. Men hvis skolerne ikke selv kan finde ud af, hvornår de har brug for lokalerne, så bliver det sværere at låne dem ud til andre,” siger Frank Bøgelund Jensen.

Han bliver bakket op af Hanne-Lene Haugaard, som oplever, at der kan være ledige lokaler, som ikke bliver benyttet simpelthen på grund af manglende koordinering.

“Der er mange idrætsforeninger, som oplever, at der per automatik bliver fordelt haller og gymnastiksale i dagtimerne til skoler og dagtilbud. Og det er langt fra altid, at der bliver fulgt op på, om lokalerne rent faktisk bliver brugt. Det betyder i sidste ende, at der måske er ledige haltider, som idrætsforeningerne har svært ved at komme ind i, selvom de ikke bliver brugt hele tiden,” siger Hanne-Lene Haugaard.

De er enige om, at hvis der på sigt skal være endnu flere aktive seniorer, vil det frem for alt kræve flere faciliteter og mest af alt en koordineringsindsats.

“Hvis vi vil have flere ældre til at være aktive, udover det, der kommer naturligt på grund af en friskere senior-generation, så bliver man nødt til at sørge for, at forudsætningerne bliver bedre,” siger Frank Bøgelund Jensen.