Forårsopvisninger i DGI Midtjylland

Oplev energien , når store og små gymnaster fra hele landsdelen viser, hvad de kan til DGI Midtjyllands forårsopvisninger.

Vær en del af fællesskabet, mærk spændingen og glæden, og få en stor gymnastikoplevelse med hjem; tag til forårsopvisning med os!

Sammen med en masse energiske frivillige, åbner DGI Midtjylland op for i alt syv stævner i foråret. Lokalforeningshold, landsdelshold og gæstehold fra lokale efterskoler viser, hvad der er arbejdet med gennem sæsonen, og du kan altid finde en opvisning nær dig:

Herning, Bjerringbro, Them og Skive lukker dørene op for festlige dage med både børnegymnastik og junior/voksengymnastik. Programmerne er spækket med flot gymnastik; rytme og spring. 

Tag familie, venner og bekendte med til en fantastisk gymnastikoplevelse.

Vi glæder os til at se jer!