Gymnast, sønderjyde og DGI Gymnastiks nye formand

Vil du kort præsentere dig selv?

Mit navn er Asbjørn Nielsen, jeg er 53 år og bor i byen Jels med min kone Birgitte. Til dagligt er jeg direktør for AMU SYD, der er en uddannelsesinstitution, som tilbyder kurser til efter- og videreuddannelse, og så har jeg en lang historik inden for gymnastikken, hvor jeg også har været forstander på en gymnastikefterskole i mange år.

Hvornår var du første gang en del af gymnastikkens verden?

Det var en selvfølge for mig som barn, at der hver vinter var gymnastik på programmet, ligesom det var en selvfølge, at der blev spillet fodbold om sommeren. Selvom jeg de første år i gymnastikken var bange for at få hovedet nedad, så var det alligevel den idræt, der blev min følgesvend som barn og ung.

For det bedste ved min tidlige skolegang var frikvarter, praktiske fag og gymnastik. Her oplevede jeg nemlig glæden, samhørigheden og følelsen af at være god til noget.  

Hvad kan du godt lide at lave i fritiden? 

Når min fritid ikke bruges på foreningsliv, går jeg gerne ture, læser bøger, spiller golf, nyder tilværelsen med min familie og generelt nyder livet.

Hvad vil du gerne arbejde for som formand? 

Som formand for DGI Gymnastik vil jeg gerne arbejde for, at flere møder glæden i gymnastikken. Jeg vil gerne skabe tættere bånd mellem landsdele og gymnastikledelse og skabe et øget samarbejde mellem rækken af andre interessenter og samarbejdspartnere rundt omkring i landet.

Derudover vil jeg gerne sætte foreningen, instruktørerne og de aktive gymnaster i centrum.

Hvad har været dine bedste oplevelser med gymnastik? 

Min største og bedste oplevelse med gymnastikken har været som leder af Efterskoleholdet ved Landsstævnet, hvor jeg har set og oplevet, at al sliddet og de mange kræfter, der er lagt i det, kulminerer til holdets fantastiske show på landsstævnestadion.  

Det har været at stå på gulvet til de store opvisninger, hvor fællesskabet og samhørigheden har gjort et helt særligt indtryk. Det har været min første Gymnaestrada i Herning i 1987, hvor jeg som ung gymnast trådte ind på stadion til den fælles indmarch. 

Og så har det været oplevelsen af gymnastikkens samlende effekt i fællesskabet, og at der er plads til alle.

Hvad er en fun fact om dig?

Jeg var engang på en kanotur på Amazonfloden midt om natten, da jeg fik øje på et par krokodilleøjne i skæret fra lommelygten. Den var så tilpas lille, at jeg fangede krokodillen med mine hænder.

Et par andre ting kunne være, at jeg har været gymnastikinstruktør i San Salvadors slum blandt Mara Salvatrucha, og jeg har engang holdt en kobraslange.

Hvad er noget af det første, du giver dig i kast med som formand for DGI Gymnastik? 

Noget af det første, jeg er gået i gang med, er at tage kontakt til og holde møder med samarbejdspartnere -herunder med gymnastikledelserne i landsdelene.