Team Børns bevægelsesglæde og læring

For team Børns bevægelsesglæde og læring er bevægelse, kropslig dannelse og ikke mindst legelysten i centrum.

Vi uddanner lærere, pædagoger, ledere og medhjælpere i at kunne igangsætte idræt, leg og bevægelse både inde og uge, og vi lægger vægt på, at alle børn skal kunne være med. 

Vi udbyder en række kurser for skoler, SFO´er, dagtilbud samt forskellige institutioner og bygger bro til lokale idrætsforeninger. 

Målsætninger på børneområdet i DGI Storkøbenhavn:

  • At flere børn får en aktiv hverdag og bliver kropsligt kompetente gennem oplevelser præget af bevægelsesglæde
  • At der opbygges viden om kropslig dannelse og bevægelseskompetencer hos dem, som præger børnenes tidlige liv - forældre, lærere, pædagoger m.fl. samt særligt fokus på foreningstrænerne
  • At der opstartes foreningshold for børn i alderen 0 til 6 år, og at der bygges bro mellem institutioner/skoler og lokale idrætsforeninger – også i vores certificeringer
  • At der tænkes i samarbejder på tværs af DGI/ teams/ idrætter og livsfaser
  • At bidrage til kommunepartnerskaber og medvirke til relationsopbygning til kommunernes børne- og ungeforvaltninger samt sundhedsforvaltninger.
  • Fokus på trivselsfremmende (forenings)aktiviteter for børn 0-13 år