Mød DGI Storkøbenhavns bestyrelse
DGI Storkøbenhavns bestyrelse udstikker retningen for vores arbejde i de 11 kommuner.
Lær bestyrelsen bedre at kende, ved at klikke på billederne nedenfor.
DGI Storkøbenhavns bestyrelse udstikker retningen for vores arbejde i de 11 kommuner.
Lær bestyrelsen bedre at kende, ved at klikke på billederne nedenfor.
Baggrund
Jeg har altid dyrket idræt - fra svømning og dans som barn til håndbold og basketball som ung, til gymnastik, som mor og mormor. Jeg har bidraget til bestyrelsesarbejde i +20 år først i Falcon Basket og senest i Gymnastikforeningen ODK.
Især gymnastik betyder meget for mig – det er så fedt at se hvad den idræt giver til sine medlemmer, instruktører og frivillige.
Denne idræt tiltaler netop pigerne, som også har stor glæde af at væres foreningsaktive.
Når vi siger gymnastik siger vi også ’faciliteter’ og årsagen til at jeg har involveret mig i dialogen om nye faciliteter – skoleidrætshaller med gymnastik profil – og et særlig gymnastik facilitet i Københavns Kommune. Skønt er det, at 3 nye haller er på vej de næste par år.
Jeg er uddannet Cand.merc. og har arbejdet med marketing, kommunikation, projektledelse med fokus på stakeholdere, for gennem samarbejde sikrer vi optimale løsninger.
Hvilke områder er vigtige for dig?
Jeg har siden jeg blev valgt ind i DGI Storkøbenhavns bestyrelse især arbejdet med foreningerne. Foreningerne er vores medlemmer, og de er altid i fokus. Derfor lægger jeg vægt på, at DGI er der for medlemmerne. Foreninger - store som små - gamle som nye - og i den form der er behov for.
FX facilitetsmanglen kræver dialog, som DGI er superskarpe til at understøtte.
Hvilken retning bør DGI Storkøbenhavn bevæge sig i?
Bevæg Dig For Livet-målene kræver, at vi lykkes i København – foreningsdeltagelsen skal fortsat styrkes, for København halter efter landsplan. Vi bevæger os den helt rigtige vej takket være en super indsats af alle foreningerne i DGI Storkøbenhavn – det ser vi sort på hvidt med den flotte i vækst i foreningsaktive i 2023.
’10.000 flere børn i forening’ er et mål vores mange seje foreninger har være med til at realisere – 1 år før tid og med ca. 13.000 nye medlemmer. Børnene har fået glæde af denne indsats og kender nu mere til mulighederne i foreningerne – og det gør deres pårørende også.
Den udfordring er vi lykkedes med gennem et godt samarbejde med skoler, SFO’er og foreningerne og DGI i samarbejde, ved at tilbyde idræt i trygge rammer i overgangen mellem skole og fritid.
Netop arbejdet med at skabe fundamentet for at det fremtidige foreningsliv kan blomstre er en fornem opgave for DG Storkøbenhavn – derfor ligger mine kræfter her!
Baggrund
Jeg er en positiv person, der altid vil gøre mit for at børn og unge får mulighed for et godt, sundt og socialt samvær med idrætten er i fokus. Jeg er dybt engageret i det lokale idrætsliv i Hvidovre, bl.a. som medlem af FOU i Hvidovre, hvor jeg er valgt som repræsentant for Handicapidrætten. Herudover sidder jeg med i fordelingsudvalget, der tager sig af fordeling af foreningers ansøgte tider i haller og gymnastiksale. Ikke mindst er jeg formand for Hvidovre Gymnastik, hvor jeg har siddet med i bestyrelsen i de sidste 12 år - og har de sidste 9 år været formand for en forening i rivende udvikling. Jeg har brugt ufattelig mange timer på at få kommunen til at godkende ombygning af Sønderkærhallen til et spændende Spring- & Motorikcenter. Indvielsen heraf fandt sted for ca. 4 år siden.
Jeg er uddannet Repro-fotograf med Litografi som speciale og er indehaver af TrykPortalen – et trykkeri på Vestegnen, hvor vi producerer alle former for grafisk produktion.
Hvilke områder er vigtige for dig?
Som formand for Hvidovre Gymnastik, har jeg i mange forbindelser haft et – og har stadig – et fantastisk samarbejde med DGI Storkøbenhavn.
Det er særligt vigtigt for mig, at især børn og unge får mulighed for et godt, sundt og socialt samvær med idrætten i fokus. Dette forsøger jeg at arbejde for, bl.a. som frivillig igennem mit lange foreningsliv, som formand for Hvidovre Gymnastik og igennem de sidste 7 år, som politiker i forskellige kommunale udvalg.
Hvilken retning bør DGI Storkøbenhavn bevæge sig i ift. den kommende strategiperiode?
Jeg ser gerne, at DGI Storkøbenhavn involveres i flere kommuners fremtidige planer i forbindelse med idrætsfaciliteter. På samme måde som Københavns kommune, allerede nu inviterer DGI Storkøbenhavn med, som en vigtig faktor for optimal planlægning af idrætsfacilitetsudvikling.
Derudover ser jeg gerne et styrket DGI Storkøbenhavn med gode resultater i de indgåede partnerskabsaftaler med kommuner og udbygget partnerskabsaftalerne, således at de indgås med alle kommuner i Storkøbenhavn.
Kontaktoplysninger
Tlf.: 21 69 29 80
Mail: fb@famblohm.dk
Jeg startede som de fleste andre unge i fodboldmiljøet. Jeg prøvede dog også kræfter med alt fra skydning til curling. Jeg tog et år på efterskole på Oure på deres adventurelinje, hvor jeg faldt over klatring. Så kom gymnasium, universitetet og andet ind fra siden, som fik mig til at være ude af sporten i 10-15 år.
Men da jeg kom på arbejdsmarkedet og fandt tiden og lysten til sporten igen, startede jeg op med klatring i DTU Climbing.
Jeg så et potentiale i den klub, jeg indgik i, og tiltrådte hurtigt i bestyrelsen. Her mødte jeg en bestyrelse uden overskud – og vilje – til at løfte klubben op og styre den i den retning, som jeg mente ville gavne flest studerende. Derfor tiltrådte jeg som forperson og fik samtidig en ny bestyrelse bag mig, der var villig til at følge den strategi, jeg lagde for vejen, og lægge det arbejde i klubben, som det krævede at vende skuden.
Jeg har derfor nu en del års erfaring med klubdrift samt indsigt i det politiske spil, der ligger i arbejdet som en spiller på DTU's grund.
Til daglig arbejder jeg som laborant på DTU Kemi, hvor jeg underviser studerende i brug og vedligehold af udstyr. På sidelinjen er jeg freelance rutebygger [inden for klatring, red.] og har opsat flere af de privatejede klubber i Københavnsområdet.
Jeg sidder som forperson DTU Climbing samt bestyrelsen for DTU Sport, hvor jeg håber på at kunne gøre en forskel for de studerende, både nu og fremover.
De studerende vil altid fylde meget for mig. Det ses desværre ofte, at elever mister interessen for sport, når de starter på gymnasiet eller universitetet. Det er derfor vigtigt, at studiemiljøet indbyder til og nudger de studerende hen imod sporten. Flere undersøgelser peger på, at studerende, der dyrker sport, klarer sig bedre. Men studiemiljøet har sjældent fokus, når der bliver lavet undersøgelser af skoler, gymnasier og universiteter. Der er intet fokus på de studerendes velfærd, så længe de kommer igennem – det skal være anderledes.
Samtidig er de små og nye sportsgrene også noget, som burde have mere fokus generelt. Det er ikke alle, der er lige glade for at sparke en bold rundt eller slå flikflak.
Jeg tror på, at der er en sport for alle, man skal bare ud at opdage, hvad det er, og det er svært, hvis der ikke er plads til, at de små sportsgrene kan udvikle og promovere sig selv.
Kontaktoplysninger
Tlf.: 26 80 21 19
Mail: phch@kemi.dtu.dk
LinkedIn: Phillip Charlies LinkedIn profil
Baggrund:
De sidste mange år har jeg spillet petanque og har i en periode været coach for kvindelandsholdet, u23-landsholdet og er selv regerende danmarksmester i mixdouble. Derudover har jeg været formand for Dansk Petanque Forbund og været i bestyrelsen for det Internationale Petanque Forbund FIPJP. Jeg er stadigvæk aktiv petanquespiller og spiller mange turneringer. Derudover dyrker jeg natural movement - det er vildt grænseoverskridende, men noget af det sjoveste og sejeste, jeg nogensinde har lavet.
Privat er jeg gift med Jørgen. Vi har fire voksne børn og fire børnebørn. Jeg er rektor på Slagelse Gymnasium og har været medlem af DIF's bestyrelse i over 10 år. Derudover har jeg også haft en række andre bestyrelsesposter, så jeg har stor erfaring med bestyrelsesarbejde. Jeg har tidligere været vicepresident i ENGSO (European Nongovernmental Sportsorganisation), og jeg har en bestyrelsesuddannelse fra INSEAD i Paris.
Hvilke områder er vigtige for dig?
Jeg har altid været optaget af, at idrætten ikke må stagnere. Der sker hele tiden en enorm udvikling med idrætten, og der dukker nye ting op. Jeg mener, at det er vigtigt at være opmærksom på det, og ikke udelukke noget. fordi det ikke hører til de klassiske idrætter. Jeg mener, at målet for en idrætsorganisation altid må være at få så mange som muligt til at bevæge sig - helst i foreningsregi, men er dette ikke muligt så i naturen eller i bymiljøet.
Jeg mener, at DGI har en unik mulighed for at være åben og nysgerrig grundet sin organisationsstruktur. Jeg vil arbejde for, at DGI Storkøbenhavn kommer med i beslutningerne om idrætsfaciliteterne i København og omegn både indendørs og udendørs. Derudover vil jeg gerne være med til at sætte mit præg på havneområdet og de blå idrætter, som bør favnes i vores fantastiske bymiljø.
Bevæg dig for livet og samarbejdet med DIF betyder rigtig meget for mig, og jeg er overbevist om, at vi gennem dialog og samarbejde kan skabe fremragende resultater sammen om idrætsudviklingen i København.
Kontaktoplysninger
Tlf.: 27 26 60 74
Mail: lottemil@hotmail.com
LinkedIn: Lottes Linkedin
Hans Henrik er formand for Den Blå Foreningsby.
Mail: hanshenrikheming@gmail.com
Tlf. 53 64 23 00
Mathias Nautrup Larsen er 29 år og bosat på Amager, hvor han også er formand for Badmintonklubben BC37 Amager.
Baggrund
Mathias kommer oprindeligt fra Vissenbjerg på Fyn, hvor byens flerstrengede idrætsforening var en stor del af opvæksten med både fodbold, håndbold, gymnastik og ikke mindst badminton. Han startede med frivilligt arbejde i Vissenbjerg Badminton i en meget tidlig alder, og afviklede blandt andet ungdomsstævner og virkede som ungdomstræner. Det frivillige engagement har holdt ved lige siden, og frivilligheden i sig selv betyder meget for Mathias og den kultur han søger at bygge op omkring sig, og dette var medvirkende til, at BC37 i 2023 blev kåret til årets frivilligforening i Amager Øst, ligesom at klubben også blev nomineret til Årets Badmintonklub i Danmark i 2024.
Mathias er meget aktiv, og han spiller stadig fodbold og dyrker styrketræning, men det er især badminton, hvor han bruger meget af sin fritid, både som spiller, men også som uddannet International Forbundsdommer. Mathias er uddannet fra CBS og arbejder i dag som Advanced Supply Manager hos Novo Nordisk.
Hvilke områder er vigtige for dig?
"Når man som jeg er tilflytter til København fra provinsen, så bliver det meget tydeligt, at vi er meget pressede på vores faciliteter i Københavnsområdet. Jeg er vokset op i en lille by med under 3.000 indbyggere, men byens idrætsanlæg råder over to store håndboldhaller, en springgymnastikhal, moderne fitnesscenter, stort fodboldanlæg og et lille atletikstadion, og dette er langt fra unormalt på de kanter. I København mangler vi faciliteter, og det kommer desværre til at gå ud over foreningerne, som skal kæmpe med hinanden om den kapacitet der er, samt vores børn og unge, som ofte må opleve at stå på lange ventelister, når de gerne vil starte til en idræt. Derfor skal vi kæmpe for et løft af vores faciliteter og arbejde aktivt for, at de faciliteter vi har, kan udnyttes bedre og med mindre bureaukrati og bøvl for foreningerne.
Børn og unges trivsel er også et område der står mig meget nær, og hvor jeg tror på, at den danske foreningskultur kan være med til at gøre en positiv forskel. Jeg har selv altid brugt foreningslivet som et frirum, hvor man kan møde nogle andre udfordringer og mennesker, end dem man stod med i fx skolen. Foreningerne skal tilbyde vores børn og unge nogle positive forpligtende fællesskaber, og vi skal give vores børn og unge medbestemmelse og frihed til selv at være med til at forme de foreninger, de kommer i. Jeg tror også på, at vores foreninger er med til at give en demokratisk dannelse, og det vil ofte være stedet, hvor mange første gang stifter bekendtskab med blandt andet demokratiske processer og frivilligt arbejde."
Mail: mathiasnautruplarsen@gmail.com
Tlf. +45 50 74 19 47
Baggrund
Til hverdag er jeg formand for Rødovre og omegns Gymnastikforening (ROG). Derudover ejer og leder jeg software virksomheden Auwau, som udvikler og leverer en softwareplatform til managed service providers og store virksomheder i mere end 20 lande.
Erfaring
Jeg har en stor erfaring inden for foreningslivet og særligt gymnastikkens verden. Som barn og ung var jeg medlem af "De flyvende Aarhus Gymnaster" (i dag kendt som "Flying Superkids") i mere end 10 år, og i de efterfølgende 8 år træner for holdet. Ved siden af opvisningsgymnastikken deltog jeg i konkurrencegymnastik på et hold i Silkeborg. Som voksen har jeg været træner i TeamGym både hos ODK på Frederiksberg og sidst hos ROG, hvor jeg i dag er formand i foreningens bestyrelse.
Særlig interesse
Jeg mener, at foreningslivet skal kunne rumme alt fra elite til bredde. Jeg er samtidigt optaget af, at samarbejdet mellem foreningerne og kommunerne (det politiske setup) skal fungere og udvikles i en retning, som giver plads til at så mange borgere som muligt involveres i foreningslivet.
Tlf.: 40906979
Mail.: tba@auwau.com
LinkedIn: Thomas' LinkedIn
Jonathan Sydenham, snart 70 år, bor på Frederiksberg med sin kone Elisabeth. Han har været aktiv i idrætslivet i mange år som træner, instruktør og udøver. I foreningsregi har han særligt været en aktiv del af DGI både lokalt og på landsplan, samt taget ansvar i lokale idrætsforeninger. Hos Sparta er han holdansvarlig for 10-11 års holdet og medtræner (kast, sprint og hæk) på U16-holdet. Jonathan har en mastergrad i idræt og velfærd fra Instituttet for Idræt ved KU (2013), samt DAFs licenstræneruddannelser i kast, sprint og hæk. Senest har han taget et diplomkursus i ”the science of sprinting” ved USA Track & Field Academy.
I dag dyrker Jonathan motionsløb og vægttræning. I England dyrkede han som ung især rugby og squash.
Han har tidligere undervist på DGIs landsdækkende løbetræneruddannelse og har siddet i DGIs landsudvalg for Motion og Fritid, samt været motionsudvalgsformand og bestyrelsesmedlem hos DGI Storkøbenhavn. For arbejdet med Løb med DGI blev han nomineret til Kulturministeriets Idrætspris. Ligeledes har han tidligere været træner i løbeklubben Blovstrød Løverne, samt ungdomskoordinator hos Odense Atletik.
Jonathan har også indført parkrun i Danmark. Han stiftede bekendtskab med parkrun på sine mange rejser til England og fik det indført i Danmark, som det første land udenfor Storbritannien.
"Foreningsudvikling og især hvordan man skaber et sundt træningsmiljø – både for børn, ungdom og voksne. DGI Storkøbenhavn har en enorm praktisk og faglig viden om det, der skal til, og jeg vil gerne fremme udbredelsen af denne viden til vores foreninger generelt."
"Jeg har altid haft vores mere udfordrede borgere for øje – dem, der har svært ved at få sig selv til at dyrke motion. Jeg vil gerne være med til at sikre, at de tilbud DGI kommer med, fremhæver det sjove ved at dyrke idræt, og at man kan forbedre sig uanset ens forudsætninger, mens man nyder det sociale!"
"Jeg er meget opmærksom på, at bestyrelsesarbejdet skal være strategisk og ikke operationelt. Heldigvis får jeg mine operationelle tilbøjeligheder rigeligt tilfredsstillet ved mit frivillige arbejde som ungdomstræner hos Sparta."
"DGI Storkøbenhavn bør især have fokus på de foreninger, der er – eller kan – blive modne nok til at kunne styrke foreningsidrættens relevans for borgere og lokalsamfundet og derved idrætsforeningernes legitimitet. Derved kan de fremtidssikre deres position i vores samfund. DGI Storkøbenhavn skal hjælpe dem med at varetage en endnu større rolle i deres lokalområde. I dette arbejde skal DGI Storkøbenhavn både arbejde overordnet men også netop med fokus på det lokale."
Mail: jonathan@jhsinternational.dk
Tlf. 26 11 81 80
Annelise er formand for den store, flerstrengede forening i Herlev, HI.
Mail: annelise.fenger@gmail.com
Tlf. 21240004