Organisation

Roller og opgavefordeling for bestyrelser i esportsforeninger

Organisation DGI Esport foreninger - ny

Download diagrammet i fuld størrelse

Ovenstående er et potentielt organisationsdiagram for en stor og fiktiv esportsforening. Det skal som ses som inspiration til, hvordan man kan organisere sig i mange forskellige grupperinger, arbejdsgrupper, etc. i foreningen. Dermed sagt er dette ikke nødvendigvis repræsentativt for, hvordan alle esportsforeninger vil/kan organisere sig.

På denne side finder du informationer, råd og vejledninger om følgende emner:

Bestyrelsens opgaver

Bestyrelsens beføjelser

Ansvar i bestyrelsen

Roller, I skal fordele

Roller, I kan fordele

Se efter udenfor bestyrelsen

Mål og opfølgninger

Generelt

Afhængig af foreningens størrelse, mission og vision, er der store forskel på, hvordan esportsforeninger i praksis drives.

Nogle foreninger har bestyrelser som består af 5-9 personer, med forskellige kompetencer og forskellige ansvarsområder. Andre foreninger har færre medlemmer i bestyrelsen, hvor flere må tage flere opgaver på sig.

Det vi kan se lykkes bedst er, når en bestyrelse består af 7 personer, som alle har deres præcise fokusområde med  definerede opgaver og tydelige deadlines.

Bestyrelsen har helt overordnet ansvaret for den daglige drift af foreningen mellem to generalforsamlinger, herunder foreningens økonomi og forpligtelser overfor myndigheder og andre samarbejdspartnere.

Derudover har bestyrelsen til opgave at motivere, kommunikere, involvere, organisere og evaluere sammen med ansvarlige i udvalg, teams og andre aktive, så foreningen bliver kendt for noget godt og positivt.