Torsten har blik for dem, der falder uden for fællesskabet

Det startede som et forsigtigt spørgsmål fra nogle unge gutter i en af de lokale Facebook-grupper: Var der et sted i Støvring, man kunne dyrke esport i foreningsregi?

Dengang var der kun rykket nogle få uger ud af kalenderen for 2019, og svaret var ’nej’ – det var der ikke. Men alene spørgsmålet var nok til, at frøet var plantet, og ideen spirede i Torsten Topbjergs hoved. For selvfølgelig skulle Støvring da have et sted, hvor de unge gamere kunne samles om at dyrke deres interesse for esport.

Derfor satte den i dag 54-årige stærkstrømsingeniør et møde op med de unge gutter, der gerne ville dyrke deres gaminginteresse sammen med andre. Dermed var første spadestik til Støvring eSport taget.

"Min søn spillede meget CS:GO, så jeg kendte selvfølgelig lidt til gaming allerede, men det var ikke sådan, at jeg havde en gamingcomputer eller nogen større forståelse for esportsverdenen. Men det der med at kunne skabe et rum og et fællesskab for andre, det synes jeg er rigtig fedt, og det var det bærende i det for mig," siger Torsten Topbjerg.

Lærte af andres fejl

I løbet af 2019 var Torsten Topbjerg og de tre andre initiativtagere på turné rundt til andre nordjyske esportsforeninger. For at blive klogere på, hvordan de havde indrettet sig, og hvad de i bagklogskabens lys ville have gjort anderledes, for eksempel i forhold til indretning af lokaler.

"Hvorfor ikke lære af andres fejl, det ville da være dumt andet," siger Torsten Topbjerg med et skævt smil, mens han sidder i sofa-området i Støvring eSports lokaler i Grangårdscentret, et lille indkøbscenter centralt i byen.

Lounge-området og det lille cafeteria er en direkte konsekvens af de erfaringer, gruppen gjorde sig. Der skulle være et sted at hænge ud, så fællesskabet ikke kun blomstrer i spillokalerne ved computerne, men også kan fortsætte over en lille sodavand eller en gang fællesspisning med forældrene.

At skabe fællesskaber for sig selv og andre er noget, Torsten Topbjerg har brugt store dele af sit voksne liv på. Det startede på kollegiet under studietiden på Aalborg Universitet. Senere, da familien i slutningen af 00’erne skiftede tilværelsen i Aalborg ud med stationsbyen i Himmerland, var det som spejderleder i FDF, hvor sønnen Jonas var startet. Torsten Topbjerg har også været med til at stifte den lokale afdeling af Coding Pirates, en organisation der arbejder for at styrke og forbedre børn og unges it-kundskaber. Derfor var det naturligt, at han påtog sig formandsrollen.

Brug for alternative fællesskaber

Torsten Topbjerg er opvokset i landsbyen Bevtoft i Sønderjylland. Med en mor, der sad i sognerådet, og en far, der var særdeles aktiv i Dansk Håndbold Forbund i dommerudvalget og for diverse ungdomslandshold. Håndboldverdenen blev Torsten Topbjerg aldrig selv en del af. Til gengæld voksede han op med forståelsen af at tage ansvar og nødvendigheden af frivillighed. Særligt når man er bosat i et mindre lokalsamfund.

"Min far var meget væk i perioder i forbindelse med sit frivillige arbejde, og selvom det godt kunne være træls som barn, så var det en indgroet del af min barndom, og det tager man nok med videre som voksen. Det var bare en naturlig del at være aktiv i et lokalt fællesskab," siger Torsten Topbjerg.

Ifølge Torsten Topbjerg kan esporten danne ramme om et fællesskab for de børn, der af den ene eller anden grund ikke passer ind i klassiske foreningsidrætter. Foto: Lars Horn.

Det var i tiden som spejderleder, at Torsten Topbjerg første gang fik øjnene op for, at der er brug for alternative fællesskaber uden om de klassiske foreningsidrætter. Nogle børn passer bare ikke ind i traditionel foreningsidræt, hvor der ofte er et større eller mindre grad af fokus på præstation og konkurrence, er hans erfaring.

"Nogle børn har af den ene eller anden grund bare brug for at komme ind i et fællesskab, hvor det ikke handler om at få en medalje eller anerkendelse for, at man kan dét og dét. Hvor det ikke handler om, hvor dygtig man er eller kan blive. Men i stedet bare være til, være sammen med andre, uden de store krav og forventninger," siger Torsten Topbjerg.

Og den type børn – og særligt drengene – har det ofte med at kaste kærligheden på gaming og esport, fornemmer han. Måske fordi computerspillene giver en tryghed, de har svært ved at finde i et traditionelt foreningsfællesskab, hvor de sociale koder og spilleregler kan være svære at gennemskue. Det gælder særligt børn med diagnoser som aspergers syndrom og autisme.

I hvert fald tiltrækker esporten nogle andre typer medlemmer og frivillige end idrætsgrene som fodbold og håndbold, konstaterer Torsten Topbjerg.

"For mange af vores unge medlemmer er det ofte første gang, de er i en forening, og de skal lære, hvordan det er at spille på hold med andre, og hvordan man opfører sig over for hinanden," siger han.

Støvring eSport har derfor oprettet specielle hold målrettet børn med udfordringer og diagnoser, og i samme ombæring har foreningen endda indrettet et gamingrum specielt til dem, så de kan sidde mere uforstyrret. Foreningen har også indrettet et decideret hvile-sove-rum, så de yngste kan få en puster undervejs, hvis holdene eksempelvis spiller online-turnering.

Frivillige med alternative baggrunde

Efter flere måneders forarbejde var Støvring eSport klar til at gå i luften i februar 2020, få uger inden corona satte verden på den anden ende med nedlukninger. Modsat andre idrætter kunne esportsforeninger nemt fortsætte med online træning, og på den måde kunne Støvring eSport fastholde sine aktiviteter.

"Det var jo en succeshistorie, der var oplagt at fortælle på sociale medier og i avisen. Vi lavede masser af opslag i de lokale Facebook-grupper, og vi har været meget opsøgende i forhold til vores lokale ugeavis og Nordjyske. Lige fra vores sommerferieaktiviteter til hjælp om online bestyrelsesmøder. På den måde er vi gode til at skabe presseomtale. Og det har betydet, at vi løbende har fået nye medlemmer og ikke mindst interesse fra frivillige," siger Torsten Topbjerg.

Det er dog ikke den klassiske frivillige med mange års foreningserfaring, der kommer og banker på døren hos Støvring eSport. Mange af dem er introverte typer, som klassiske foreninger nok ikke ville tage ind, forklarer Torsten Topbjerg.

"Nogle af dem er basalt set bare 10-15-20 år ældre end vores medlemmer, men med de samme udfordringer. Men vi satte dem ind på hold, hvor de kunne være i en hjælperolle, og det har haft en rigtig god effekt. De er vokset med ansvaret og er blevet til rollemodeller for vores yngre medlemmer."

Støvring eSport har haft held til at engagere frivillige, som normalt ikke finder vej i foreningen. De starter som hjælpere og hjælpetrænere men vokser ofte hurtigt med opgaven. Foto: Lars Horn.

Støvring eSport har på den måde fået tilknyttet knap et dusin trænere med en alternativ baggrund. De kommer med hver deres baggrund, men fælles for dem er, at de har haft udfordringer i livet, som Torsten Topbjerg formulerer det. Nogle har haft det svært i skolen, er droppet ud af ungdomsuddannelser. Nogle har hængt ud med de forkerte typer, nogle kendte Torsten Topbjerg fra sin tid som natteravn i byen.

"Fælles for dem er, at de har brugt en masse tid på at game, og de ved noget om gaming-miljøet. Nu er de pludselig blevet rollemodeller for vores medlemmer, og det, at de har fået en betydning for andre, og at andre forventer noget af dem, har givet dem en selvtillid og et selvværd, som de måske aldrig har oplevet før. De har fået et fast holdepunkt her i foreningen, og noget der gør dem glade. Det er faktisk noget af det fedeste ved at have startet foreningen," siger Torsten Topbjerg.

Introforløb og on-boarding samtaler

De fleksible trænerteams på to-tre voksne var oprindelig tænkt som en nødløsning på det problem, som mange foreninger kæmper med – at finde og holde på trænere og frivillige. Men det har gjort de enkelte hold mere robuste, fordi trænerforpligtelsen er spredt ud på flere hoveder. Ofte bruger Torsten Topbjerg eller næstformand Emil Kruse seks-syv timer på at hjælpe nye frivillige med at lande i foreningen.

"Det kan godt være, at det kræver en del tid at hjælpe en ny frivillig ind i rollen som træner og forstå, hvad vi forventer af dem. Men hvis det omvendt betyder, at vedkommende lander godt og vokser med ansvaret, så ved jeg, at vi får den tid 40, 50 måske 100 gange igen. Vi ser den form for intro-forløb som en investering i foreningen på lang sigt," siger Torsten Topbjerg.

 Samtidig giver det ham en stor tilfredsstillelse at opleve, hvordan foreningens frivillige vokser med opgaven.

"Det er ikke, fordi de selv kommer og siger: 'Hold da kæft Torsten, hvor er det bare fedt at være her'. Men de møder troligt op uge efter uge, og træner de mindre unger, de dukker op til generalforsamlingen, de laver vores arrangementer i sommerferien. Det er en rigtig god fornemmelse at sidde med."

Koden til knække kurven

DGIs medlemstal for 2021 var nedslående læsning inden for esporten. Mens 8.052 medlemmer dyrkede esport i en forening i 2020, var tallet i 2021 faldet til 6.288.

Noget af det hænger formentligt sammen med corona, men spørger man Torsten Topbjerg skal esportsforeningerne også være langt mere opsøgende i lokalsamfundet, når det kommer til at tale foreningernes evne til at skabe fællesskaber op.

"Jeg tror, rigtig mange esportsforeninger lider under, at de er for dårlige til at fortælle om alle de gode ting, de lærer deres medlemmer."

Det handler om at være på et hold med hinanden, at tale pænt til andre, at kombinere computerspillene med fysisk træning.

"Det handler også om at gøre forældrene opmærksomme på, at det altså er vigtigt, at de unge gamere får et fysisk fællesskab i foreningen. Det er unægtelig bedre end at sidde alene derhjemme på eget værelse. Det er her, de finder et fællesskab, som mange af dem netop savner i skolen og SFO’en, hvor de måske stikker lidt ud. Det er dét, der er esportforeningernes store styrke," siger Torsten Topbjerg.