3 MTB-tips: Sikker og tryg på nedkørslen

Skrappe nedkørsler kan være både sjove og frygtindgydende. Se de tre tips i videoen og bliv bedre til at køre ned ad på mountainbike.

Fakta om de to instruktører

Mette Thorning: 

  • Kørt MTB i tre år, to år som instruktør
  • DGI-instruktør
  • Aktiv sporbygger

 

Jes Dabelsteen:

  • Kørt MTB i 15 år, fire med licens
  • Undervist i DMK, DGI og Skolerne i Oure
  • Har taget internationale MTB-kurser

Normalt er det ren nydelse af køre ned ad på en cykel. Endelig lidt tid til at slappe af i benene og nyde, at hjulene kører rundt af sig selv. 

Sådan er det bare ikke helt på en mountainbike ude i skoven. Er nedkørslen stejl og/eller teknisk svær, kan det være en ligeså stor udfordring som opkørslen.

Følger du de tre tips i videoen, bliver du mere bedre til at køre ned ad. Og en bedre teknik gør dig mere tryg - og i stand til at køre hurtigere og mere sikkert i skoven.

3 tips om nedkørsel på MTB:

  • Vægten ned i fødderne
  • Se frem, planlæg linje
  • Farten er din ven

Se videoen og få uddybet de tre råd, så du bliver bedre til at klare opkørslen.

Lær den rigtige teknik på kursus

Har du den rigtige teknik, er det sjovere og mere sikkert at køre på mountainbike. Det kan simpelthen godt betale sig for dig at investere tid (og måske lidt penge) på at blive bedre. Det giver vi dig muligheden for blive på et kursus, hvor du i en afslappet stemning får lært alle de grundlæggende teknikker.