Nye venskaber under kurven
I Malling samler BMI Bloodhounds 36 børn og dygtige trænere til en basketcamp med både boldspil og venskab i fokus.
Magnus Christiansen, anden spiller fra højre, har lært en masse nyt på BMI Bloodhounds basketcamp i efterårsferien.
Foto: Oline Erfurth Eskebjerg
Basketboldene rammer gulvet i rytme til kondiskoene, der skrider hen over hallens glatte brædder. 36 børn løber rundt imellem hinanden og venter på, at dagen skal starte. Der fløjtes, og deltagerne samles straks om træneren.
BMI Bloodhounds er vært for efterårsferiens basketcamp i Malling. Børn og trænere har brugt tre dage på at lære basketteknik og finde nye venskaber gennem idrætten.
”Der er en rigtig god stemning. Børnene er gode til at hjælpe hinanden, hvis de falder, og de har alle et smil på læben hele tiden,” siger Alan Madsen, træner på campen og 1. divisionstræner i BMI Bloodhounds.
Øvelser i øjenhøjde
På campen er fokus især, at børnene skal mødes af trænerne, hvor de er. Der er børn i alderen 8-16 år og også mange forskelligheder, der skal tages hensyn til.
”Vi udfordrer børnene på de forskellige niveauer. Vi har lavet stationer i hallen, så de små kan lære mere om de overordnede ting i basket, mens de store kan nørde spillet meget mere,” siger Jakob Hjorth, del af trænerteamet på campen og landsholdstræner for U15-drenge i år.
Mange af øvelserne leges ind, men idéen er, at det skal inspirere børnene alligevel.
”De små opfatter det måske som leg nu, men det kommer til at sætte sig i baghovedet, så de tager det med videre,” siger Alan Madsen.
Det vigtigste er venskaber. Når man mødes i sådan et forum i samme interesse, så opstår der et eller andet
Jakob Hjorth, del af trænerteamet på campen
Deltagerne flytter sig
Når man spiller basket tre dage i streg, sker der også noget med træningen, mener Jakob Hjorth.
”De bliver eksponeret for spillet i en anden grad end de plejer. En af deltagerne regnede sammen, at han på de tre dage når at spille ligeså meget, som han ville på et halvt år,” siger han.
Deltagerne selv kan også mærke, at de bliver bedre.
”Øvelserne har været virkelig sjove. Man starter ud med ikke rigtig at kunne dem, men så lærer man det undervejs,” siger Magnus Christiansen på 11.
Venskaber er vigtigst
Men det handler ikke kun om at spille basketball, når man er afsted på camp. Især én ting overskygger idrætten.
”Det vigtigste er venskaber. Når man mødes i sådan et forum i samme interesse, så opstår der et eller andet. Så har man også mere respekt for hinanden, når man mødes på banen efterfølgende,” siger Jakob Hjorth.
Alan Madsen er enig og supplerer:
”Det bliver trist for dem at sige farvel til hinanden efter i dag. De er blevet virkelig gode venner på meget kort tid,” siger han.
