Voksenlivets vækstmuligheder

"Vi har et vist livsmål. Der er grænser for, hvor gamle vi kan blive. Foreløbig er en kvinde, fru Calment i Sydfrankrig, blevet 122 år, og så meget længere er livsaksen ikke biologisk. Men det, der sker, er, at flere og flere opnår en høj alder," siger Henning Kirk, aldringsforsker, dr. med., tidligere leder af Gerontologisk Institut og forfatter til en række bøger om sund aldring og skarpe hjerner.

Henning Kirk betoner, at alder i sig selv er ikke en risikofaktor, der kan give sygdom.

"Det, der sker med alderen, er, at vores sårbarhed overfor sygdom øges. Det er derfor statistikere og forsikringsfolk kan sige, at for hvert syv år, vi bliver ældre, fordobles sygdomsrisikoen og for så vidt også dødeligheden ift. alle tænkelige diagnoser," siger Henning Kirk.

Den gode nyhed er, at det man kan lave om på.

"Man kan ændre sin sårbarhed ved at være fysisk aktiv, ved ikke at ryge og ved at være sammen med andre mennesker. Alder i sig selv betyder ikke så meget som andre faktorer. Det er hvordan, man forvalter alderen, der betyder noget."

Derfor vil Henning Kirk gerne have os til at se voksenlivets muligheder fremfor alderdommens begrænsninger. Begrænsninger i form af sygdom og skader spiller med, når man i statistikker opererer med kronologisk alder. Det giver et billede af alle både syge og raske i en aldersgruppe.

"Det er problematisk, at man bruger gennemsnitsbetragtninger, for det siger ikke noget om den enkelte. Den enkelte er ikke et gennemsnit. Gennemsnittet er en ledetråd. Hvis man i stedet måler alle, der er sunde og raske i en årgang, får man et mere kendetegnende udtryk for en funktionel alder."

Øvelse gør mester

Henning Kirk vil meget gerne afskaffe begrebet alderdom, fordi det er forbundet med mange fordomme. Han taler i stedet om voksenlivets muligheder, og det bedste, vi kan gøre for at forvalte disse muligheder, er at træne, fysisk og mentalt, for øvelse gør mester.

"Vi skal tænke på det hele. Kredsløb, styrke, balance og smidighed. Hvis du ikke bruger kroppen, henfalder den. Derfor er senioridræt så vigtigt," siger Henning Kirk, der faktisk går så vidt som til at ophøje motion til vores vigtigste kostråd.

"Kost betyder ikke så meget, som vi tror. Motion er det vigtigste kostråd, men, ja, vi skal tænke på at få flere grønsager, mere frugt og fisk."

Vi skal også træne vores hjerne. Det gør vi blandt andet ved at øve sproglige, musiske, håndværksmæssige kompetencer, som vi har lært gennem livet. Men vi gør det også, når vi træner kredsløbet:

"Kredsløbet til hjernen er helt afgørende, og det, der er begrænsende for de fleste danskere. Det er ikke nervevævet som sådan, for man kan have nogle genetiske risikofaktorer, der gør, at man får Alzheimer, selv om ens kredsløb er godt nok."

Motion er det vigtigste kostråd

Henning Kirk

Henning Kirk forklarer, at kredsløbet ofte er problemet på grund af hjernens meget store iltforbrug.

"Selv om hjernen kun vejer to procent af kroppen, bruger den 20 procent af kredsløbet og 25 procent af energiomsætningen. Så hvis der er noget med kredsløbet, rammer det hårdt. Og det rammer hårdest i den dyre del af hjernen, altså frem mod panden. Den dyre del er storhjernen og specielt fremefter. Jo længere vi kommer op og frem, jo dyrere bliver det, og jo mere sårbart er det," forklarer Henning Kirk.

Seniorkompetencer

Man kan blive klogere, selv om hjernen bliver mindre.

"Klogskab hænger sammen med, hvordan hjernecellerne kommunikerer med hinanden og ikke med, hvor mange der er i alt. Jo klogere man er, jo bedre kommunikerer vores hjerneceller, jo stærkere er de netværk, der skaber funktioner."

Det er blandt andet derfor, vi kan udvikle seniorkompetencer, som er Henning Kirks bud på et nyt udtryk for visdom og erfaring. Det er kompetencer, man ikke har som ung, men som man kan erhverve sig i løbet af voksenlivet, men, understreger Henning Kirk, seniorkompetencerne kommer ikke af sig selv.

"Erfaring kommer ved at have prøvet noget og have øvet sig. Som voksen forstår man sig bedre på mennesker, og man bliver bedre til at se en sag fra to sider. Seniorkompetencer handler også om at kunne genkende mønstre i helheder. Jo mere erfaring vi får indenfor et bestemt fagområde, jo flere mønstre kan vi se i tingene," siger Henning Kirk og fortæller om dengang, han var ny reservelæge:

"Jeg stod hos en patient og skulle finde ud af, hvad diagnosen var. Overlægen stod bagved og smilede, fordi han havde set 500 patienter med netop den diagnose."

Overlægen havde fordel af sin erfaring, og det er netop, hvad seniorkompetencer giver.