Vi skal drikke mindre og blive fulde af liv
Vi skal hjælpe hinanden med at holde fast i fællesskaber, fest og bevægelsesglæde – med og uden alkohol.
Kan vi sammen flytte normer, så alkohol ikke sætter rammen for socialt samvær og påvirker unge til at trække sig fra foreningslivet, spørger klinisk diætist Anne Ravn.
Jeg er på job og tager en godmorgen-runde på sengeafsnittet, som huser mennesker med infektionssygdomme, som er ramt så hårdt, at de må indlægges.
"Har du fået morgenmad?" spørger jeg Karl, der er indlagt med lungebetændelse.
"Nej, ikke en dråbe, har du en øl?" svarer han kækt, mens han ler og siden hoster heftigt. Karl er 18 år, under uddannelse og finder mange anledninger til at skåle med vennerne i ugens løb.
"Jeg drikker mig ikke lammestiv, men nok ti-femten genstande de fleste gange."
Karl har droppet fodbold og fysisk aktivitet, fortæller han.
"Det var svært både at feste igennem og skulle op og spille kampe i weekenden. Nu behøver jeg ikke holde mig i form, og jeg er tit træt, så jeg tager for det meste bussen til og fra gymnasiet."
Fakta om alkohol og sundhed
Sundhedsstyrelsen fraråder børn og unge under 18 år at drikke alkohol.
Hvis voksne på 18 år og derover drikker alkohol, anbefaler Sundhedsstyrelsen højst at drikke 10 genstande om ugen og højst fire genstande på samme dag.
Unge i alderen 18-25 år skal være særligt opmærksomme på ikke at overskride anbefalingerne.
I puberteten kan alkohol føre til strukturelle ændringer i hippocampus, som er den del af hjernen, der har betydning for indlæring.
Et højt forbrug kan permanent forringe hjernens udvikling.
Alkohol påvirker også kroppens organer og immunforsvaret negativt, fordi det er et organisk opløsningsmiddel. Alkohol øger risikoen for over 200 tilstande og sygdomme, heriblandt mindst syv forskellige kræftformer.
Alkohol kan bidrage til overvægt på grund af alkoholens høje energiindhold samt den appetitforstærkende virkning.
Måske også det hyppige indtag af alkohol har forstyrret de normale funktioner i Karls immunsystem, for det er ikke så tit, at en ung mand bliver så syg af lungebetændelse, at han må indlægges til behandling.
Det har forskrækket Karl, og han vil gerne have råd til, hvordan han på overkommelig vis kan spise, så hans immunforsvar igen kommer på fode. Havregryn med mælk og rosiner før skole og rugbrød med makrel i tomat efter skole og noget frugt med i tasken.
Det er lige præcis så nemt, at Karl mener, han kan overkomme det, og immunforsvarets slagne soldater vil elske alle fibrene.
Svært at drosle ned
Vi taler også om Karls alkoholindtag. Det er svært at drosle ned, synes han. Det forventes, at man drikker tit, og helst meget på én gang.
"Man presser hinanden lidt med druklege og opfordringer til at drikke. Siger man fra, er man ude. Jeg ved nok godt, at det ikke er sundt. Jeg vil bare hellere være med i fællesskabet, for der er lidt meget på spil, hvis man ikke drikker med."
Gennem samtaler med mange unge fornemmer jeg, at alkohol kan betyde, at de dropper foreningsidræt, fordi det ikke passer sammen
Anne Ravn
Som diætist har jeg haft mange samtaler også med voksne, som handler om socialt samvær og alkohol. I Danmark er gæstebud og fest lig med en forventning om fælles indtag af alkohol, og det kan være svært at sige fra - tilsyneladende for rigtig mange af os.
"Jeg tager bilen, for så kan jeg undskylde mig med, at jeg skal køre hjem."
"Jeg er nødt til at drikke med på fredag, for ellers bliver jeg sådan en partykiller, og de andre vil spørge, om jeg er syg eller gravid, hvis jeg takker nej til velkomstdrink og vin."
"Jeg leder ofte efter en undskyldning for ikke at ville have fyldt i glasset igen."
Følelsen af, at alkohol er nødvendig for at være inkluderet, udtrykkes igen og igen, når jeg vejleder: Af hensyn til fællesskabet og selskabet er jeg nødt til at drikke alkohol og i mængder, jeg ikke selv vælger, for ellers bryder jeg normen, føler mig udstødt af fællesskabet eller bryder mig ikke om at blive udsat for pres og føler, at jeg ødelægger noget for de andre.
Siger man nej til alkohol, må man altså have en tungtvejende undskyldning, som retfærdiggør, at man ikke kan drikke alkohol. Med et nej til alkohol eller decideret druk har man imidlertid ikke takket nej til at være en del af fællesskabet hverken som ung eller voksen.
Alkohols negative virkning
Karl er en af mange, der hvert år indlægges på grund af alkohols negative virkning. Årligt er der 1.700 hospitalsindlæggelser blandt 15-25-årige som følge af alkohol. Karl er heller ikke den eneste unge, der dropper idræt i fritiden, når de starter på en ungdomsuddannelse med en drikkeorienteret festkultur.
Tal fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden viser, at unges alkoholforbrug er steget siden 2016. Unge i Danmark drikker oftest i fællesskab med andre, og alkoholkulturen i Danmark blandt unge er typisk en beruselseskultur, hvor man drikker for at opnå rus – og etablere eller opretholde venskabsrelationer.
Rusdrikning er defineret ved, at man drikker fem eller flere genstande på samme dag. Det er et drikkemønster, der øger risikoen for alkohols skadelige virkninger, og som jeg gennem samtaler med mange unge fornemmer kan betyde, at de dropper foreningsidræt, fordi det ikke passer sammen hverken tidsmæssigt eller fysisk.
Svært af melde sig ud
Når alkohol har en central plads i vennegruppen, er det svært at melde sig ud af en aktivitet, der bidrager til sammenhold. Mange børn og unge har tilmed set, hvordan voksne er sammen om alkohol. Der er således et sammenfald mellem unges og voksnes alkoholkultur. Flere undersøgelser dokumenterer, at når forældre har klare holdninger til alkoholforbrug og opsætter regler for deres børns forbrug, drikker børnene mindre.
Kan vi blive mere bevidste om muligheden for at præge hinanden med klare holdninger til alkohol, er det oplagt, at bestyrelser i foreninger, foreningsformænd, trænere og de unge selv tager fat på at drøfte, hvordan vi sammen kan flytte normer, så alkohol og rusdrikning ikke i samme grad som nu sætter rammen for det sociale samvær og påvirker de unge til at trække sig fra foreningslivet.
