Trænere skal have modet til at tale om mistrivsel

Viden om børns adfærd kan hjælpe trænere til at skabe et bedre træningsmiljø, siger underviser af trænere.

En træner skal turde tale om mistrivsel med børn, forældre og kolleger Foto: Jens Astrup

Flere trænere åbner sig for det faktum, at børn, de møder til træning, kan være sårbare på forskellige måder.

Det vil komme til at præge idrætsforeningerne fremover, hvis ledelse og trænere tør handle ud fra den viden. Det er Simon Gents overbevist om.

Som psykologistuderende ved Københavns Universitet, træner for børn med autisme og underviser af trænere i kurset Boost Trivslen, ser han et stort behov for at styrke træneres indsigt i børns psykologi.

Modet til at dele tvivlen med en trænerkollega

”Mange trænere synes, at det er svært at finde tid til også at håndtere rollen med at spotte mistrivsel under en træning. De synes, at det er svært at tackle en mistanke om mistrivsel hos et barn, og at dele den mistanke med kollegerne,” forklarer Simon Gents.

I værste fald forbliver en mistanke om et barns mistrivsel fortiet, hvis ikke træneren deler den med en anden træner.

”Derfor bør trænere turde tale om det i trænerteamet enten før eller efter en træning eller ved en opsamlingssnak én gang om måneden. Træneren kan også gå til bestyrelsen med sin mistanke.”

Acceptér at ingen børn er ens

Kun ved at være åben for de psykologiske sider af en træning kan du som træner sikre, at den rummer alle børn på en måde, som kan skabe trivsel og forebygge mistrivsel.

Det handler om at acceptere, at ingen børn er ens, og at de møder op med forskellige udgangspunkter, uanset hvordan øvelserne tilrettelægges, og hvor faste rammerne er.

Simon Gents, underviser på Boost Trivslen

Måske er Karl ikke god motorisk set, men stærk til at koncentrere sig. Dén dreng kan træneren motivere til at deltage ved at anerkende ham for det uden at tvinge ham til øvelser, han ikke magter.

Børn åbner ikke op af sig selv

”Vi lever i en tid, hvor alle, inklusive børn, individualiseres og ikke lærer at spørge eller gå til træneren, hvis der er noget, som ikke fungerer.”

”Det gør børn heller ikke, selv om vi i foreningerne gerne vil stræbe efter det anerkendende miljø,” påpeger Simon Gents.

Derfor bør trænere selv være opmærksomme på at spotte og håndtere situationer af mistrivsel.

Bestyrelsen bør være aktiv

Foreningsledelser bør også have øje for opgaven med at håndtere mistrivsel.

”Bestyrelsen skal være aktiv for at forankre det psykologiske område i træningen. På den måde skal trænerne ikke selv løbe med hele stafetten – og det kan skabe værdi for klubben at være aktiv på området,” siger Simon Gents og tilføjer: 

”Trivsel blandt børnene er også vigtig, hvis man som træner og klub ønsker at opnå resultater.”