Træner: Gradbøj øvelsen

Børns motoriske udvikling varierer – så det skal din træning også. Dermed sikrer du, at alle børn får succesoplevelser og lyst til at fortsætte.

Lær at spotte det motorisk udfordrede barn: Måske trækker barnet sig fra øvelsen eller måske tager barnet styringen? Foto: Jens Hasse

Succesoplevelser giver mod på mere – og lyst til at blive ved. Derfor er det trænerens vigtigste rolle at sikre, at alle børn går hjem med en yes-følelse, siger Mette Drescher, som er sansemotorisk konsulent.

"De børn, som er motorisk udfordrede er også dem, som er tilbøjelige til at stoppe til idræt, fordi de ikke mestrer de øvelser, de bliver præsenteret for. Derfor er det trænerens rolle at give dem oplevelsen af, at de udvikler sig og dermed oplever fremgang," siger Mette Drescher, som er sansemotorisk konsulent og neuropsykologisk og pædagogisk vejleder. Hun har tidligere også været træner på foreningshold.

Netop denne gruppe børn har om nogen brug for den arena, som idrætsforeningerne kan tilbyde – nemlig leg og bevægelse med jævnaldrende. Og når foreningerne oplever, at teenagerne falder fra, så er det også denne gruppe børn og unge, som går først.  

"Har vi grundlagt nogle gode bevægelsesvaner inden teenageårene, så er der meget større chance for, at de holder ved idrætten også som unge og voksne," siger Mette Drescher.

Genkend tegnene

Kluntede bevægelser, en stiv løbestil eller mangel på koordinering – nogle tegn på motoriske udfordringer er nemme at få øje på. Men med et helt hold af børn, kan det være svært at se dem alle. Mette Drescher erfarer, at barnet ofte vælger én af to reaktioner, hvis han eller hun finder en øvelse for svær:

  1. Barnet trækker sig
  2. Barnet tager styringen

Det er i virkeligheden klogt af barnet at enten trække sig eller tage styringen, for så undgår han den øvelse og dermed det nederlag det er, at han ikke kan finde ud af det

Mette Drescher

Støt det motorisk udfordrede barn:

  1. Vær nysgerrig på, hvorfor barnet ikke deltager på lige fod med de andre børn. Kan det være fordi det synes, at øvelsen er for svær?
  2. Tilbyd barnet en anden øvelse, som det kan lykkes med. Skal I for eksempel lave kolbøtter, så sig, at man også gerne må trille.
  3. Tilbyd øvelser, som træner samme kompetence, men i en nemmere grad. På den måde flytter barnet sig på samme kompetencestige, som de andre børn og kan nærme sig målet: at lave en kolbøtte.
  4. Lav en øvelse, som minder om den oprindelige øvelse, så barnet kan spille eller træne sammen med de andre børn og undgår at blive ekskluderet.
  5. Implementer det i din planlægning af træningen. Det tager tid at planlægge ekstra øvelser, men vil være til stor gavn for det enkelte barn.

Kilde: Mette Drescher, sansemotorisk konsulent og neuropsykologisk og pædagogisk vejleder.