Skoleelever: Mere motion, tak!

”I matematik er vi tit udenfor. Så kan man løbe over til et bestemt tal i midten. Vi trænes i at blive hurtige til at regne. Og det er sjovt.”

Sådan siger en pige fra 6. klasse. Det er godt, når bevægelse er en del af skoledagen. Men en ny undersøgelse viser, at det sker alt for sjældent. Og jo ældre klasser, eleverne går i, jo mindre bevægelse er der.

Undersøgelsen af den første af sin art, der ser skolereformens krav om mere bevægelse gennem elevernes øjne. Som led i undersøgelsen har elever i 8 kommuner udfyldt over 7000 spørgeskemaer.

9 ud af 10 bevæger sig for lidt

Flere elever bevæger sig hyppigere og mere i dag end tidligere, og 20 procent af eleverne bevæger sig mere end 20 minutter om dagen. Men det er stadig sådan, at 9 ud af 10 elever bevæger sig mindre end 45 minutter om dagen.

Så det går kun langsomt fremad for skolerne med at leve op til folkeskolereformens mål om, at eleverne i gennemsnit bevæger sig 45 minutter om dagen.

Bevægelse er en positiv oplevelse for eleverne

Eleverne vil ellers gerne. Syv ud af ti elever siger, at bevægelse gør dem mere klar til undervisningen og skaber større koncentration. Og lidt mere end halvdelen af eleverne oplever, at bevægelse i skoletiden gør, at de kommer i bedre form og får lyst til at dyrke mere idræt.

Undersøgelsen viser også, at eleverne er gode til at fornemme, hvornår bevægelse blot er for bevægelsens skyld, og hvornår bevægelse er med til at understøtte undervisningen. En dreng fra 4. klasse siger:

”Nogle gange fungerer vores hjerne bare ikke mere – vi har brug for at komme ud. Jeg spurgte min lærer i dansk, om vi ikke godt kunne bevæge os lidt mere. Så lavede han nogle lege, som ikke var så gode. De gik kun ud på, at man skulle lægge et viskelæder på hovedet, og så skulle man hoppe. Det havde ikke så meget med dansk at gøre.”

De ældste elever bevæger sig mindst

Undersøgelsen viser, at jo ældre eleverne er, jo mindre bevæger de sig i skoletiden. Knap halvdelen af eleverne i 9. klasse siger, at de sjældent eller aldrig bevæger sig i løbet af skoledagen. I udskolingen er der heller ikke så meget aktiv undervisning. Det kan skyldes, at det er ekstra krævende for lærerne at finde relevante aktiviteter for elever i udskolingen – altså at undervisningen er mere kompleks, og at det er svært at løbe andengradsligninger og Ohm’s lov.

Dog ser det ud til, at der fra oktober til maj er sket en positiv udvikling, så flere elever i de ældste klasser bevæger sig mere.

Besøg af idrætsforeningen er en god oplevelse

Hver tredje elev fortæller i undersøgelsen, at de i skoletiden er blevet undervist af en træner eller en instruktør fra en idrætsforening. Og det er en god oplevelse for langt de fleste:

• 71 pct. siger det var sjovt
• 48 pct. siger det var sjovt at prøve en anden idræt end normalt
• 35 pct. siger de lærte mere end normalt
• 22 pct. fik lyst til at dyrke den idræt, de blev undervist i
• 5 pct. siger, det var kedeligt

Idrætsforeninger gør det fedt at prøve noget nyt

Det er især elever i mellemtrinnet, der har mødt det lokale foreningsliv, og idrætsforeningerne byder ikke kun ind med aktiviteter i idrætstimerne, men også i andre fag, på motions- og idrætsdage og i løbet af temauger.

Blandt de elever, der er blevet undervist af en instruktør eller træner, angiver hver fjerde, at de efterfølgende er begyndt til idrætten.

En pige i 6. klasse siger:

”Det er fedt, at vi får rigtig undervisning af en, der har styr på det. Og så er det jo bare lige, om man har interessen for det eller ej. Men det er fedt at prøve noget nyt.”