Pas på ryggen! Eller hvad?

Har du har oplevet at have ondt i ryggen, er du langt fra den eneste. Faktisk oplever de fleste af os perioder med uspecifikke lænderyg-smerter eller ubehag i ryggen i løbet af vores liv.

Mange forbinder smerte med skade og vil derfor nå den konklusion, at ryggen let bliver skadet. Og det vil være nærliggende at tænke, at hvis ryggen let bliver skadet, kan den ikke være særligt stærk. Måske har du endda hørt, at det kan være farligt for ryggen, hvis du bruger den forkert.

Den forståelse af smertemekanismer og ryggen vil ofte medføre, at man bliver bange for at bruge ryggen. Mange vil derfor ofte forsøge at undgå smerterne ved at aflaste ryggen, undgå tunge løft og generelt passe på ryggen.

Men faktisk skal vi ikke være så bange for at bruge ryggen.

Ryggen er stærk og robust

Ryggen er en af kroppens stærkeste strukturer. Den er bygget op af knogler, brusk, kraftige ledbånd og flere muskellag. Moderne smerteforskning viser, at man godt kan opleve smerter uden at have en egentlig skade på vævet.

Det er langt bedre for din ryg at være fysisk aktiv end det er at være inaktiv – også når du har rygsmerter.

Og når man undersøger personer med uspecifikke lænderyg-smerter, ses der sjældent tegn på skade i ryggen. Og der er ikke noget der tyder på, at man risikerer at skade ryggen yderligere ved at løfte, bære og lign. selvom man har ondt.

Måske forværres smerten kortvarigt, men sjældent mere end det. Ryggen er altså ikke så skrøbelig og ustabil, som man måske ellers kan få indtryk af.

Der findes ikke farlige bevægelser

I en større gennemgang af litteratur og forskning i 2011 fandt man ingen sammenhæng mellem uspecifikke lænderyg-smerter og forskellige måder at bruge ryggen på, f.eks. at løfte tungt, løfte i akavede positioner, bøje og rotere ryggen, skubbe, trække eller sidde ned. Gennemgangen tyder derfor på, at det ikke er isolerede bevægelser med ryggen, som disponerer for smerte.

I stedet for at tale om rigtige og forkerte bevægelser giver det derfor mere mening at se på den belastning man udsætter ryggen for, for eksempel hvor tungt og hvor meget man løfter, og hvad ryggen er vant til. Vores ryg er skabt til at kunne bevæge sig i alle retninger og ligesom resten af kroppen, vil ryggen over tid tilpasse sig den belastning, den udsættes for. De uspecifikke lænderyg-smerter er således ikke en bestemt bevægelses skyld, men i højere grad forholdet mellem hvad kroppen i forvejen kan og er vant til og den belastning den udsættes for.

Selvom rygsmerter kan være forbundet med store gener og nedsat funktionsevne mens det står på, er det heldigvis for de fleste sjældent en tilstand, der varer længe. Og én ting er sikkert: det er langt bedre for din ryg at være fysisk aktiv end det er at være inaktiv – også når du har rygsmerter.

Træning og variation, i måden du bruger din krop på, både på arbejde og i fritiden, er således det bedste du kan gøre for din ryg – både før og under perioder med uspecifikke lænderyg-smerter.