Opbyg dit barns motorik
Støt dit barns motoriske udvikling og lær at spotte tegnene, hvis der er udfordringer. Få 6 gode råd fra eksperten.
Vær tålmodig og lad dit barn snøre sine egne sko, klatre i træer og tage tøj på i sit eget tempo, anbefaler Mette Drescher (Arkivfoto)
Foto: Jens Hasse
Børn er kloge: Det, de elsker, gør de meget af og det, de ikke kan lide, undlader de bare at gøre. Derfor kan det være svært som forælder at spotte, om dit barn halter bagefter motorisk.
Mette Drescher arbejder til daglig med motorisk udfordrede børn som sansemotorisk konsulent og neuropsykologisk og pædagogisk vejleder. Hun erfarer, at du som forælder skal stole på din intuition:
Sådan hjælper du dit barn:
- Skab bevægelse gennem leg
- Vær positiv, barnet skal ikke føle sig forkert
- Vis det: Drop forklaringerne og vær i stedet sammen med barnet om at gynge, klatre, hoppe, osv.
- Lad barnet selv: tage tøj på, sætte service i opvaskeren, binde snørebånd, osv.
- Vær tålmodig: Barnet lærer i sit eget tempo
- Lad barnet nørkle og eksperimentere med snørebåndene eller andet, indtil barnet kan
”Stol på det, du ser. Kan du se, at noget er svært for dit barn? Er der noget, der stikker i øjnene? Hvis barnets bevægelser ikke er i flow, så er det et klassisk tegn på, at barnet er i motoriske problemer,” siger hun.
Barnet virker måske i god form: Han knokler derudaf med fart og tons, vild leg og løb. Men ifølge eksperten skal du kigge på, om der er kvalitet i bevægelserne. Ser det naturligt ud? Og er der situationer, hvor barnet holder sig tilbage eller udtrykker at være bange for noget?
”Dårlig motorik går ikke væk af sig selv, men barnet vil kunne skjule det eller kompensere for det. Han undgår bare kolbøtter eller gyngerne eller fodbold – alle de bevægelser, som han er utryg i,” siger Mette Drescher.
Et enkeltstående tilfælde maler sjældent det fulde billede. Men er der flere sammenfald, så er det ofte udtryk for, at barnet kompenserer eller undgår det utrygge.
Moto-hva’-for-noget?
Vi skal ikke alle sammen være springgymnaster eller motoriske vidundere. Nogle af vores bevægelsesmønstre er ifølge Mette Drescher også genetisk arvelige. Vi giver meget videre som forældre, så måske du kan genkende nogle bevægelser eller udfordringer fra dig selv?
Men det er vigtigt, at barnet er motorisk stærkt, for motorikken påvirker mange aspekter af livet.
”Hvis barnet ikke får stimuleret sin hjerne og krop og de to elementer ikke bliver brugt optimalt, så kan det have en negativ indflydelse på koncentration og fokus, indlæring og sociale kompetencer,” siger Mette Drescher.
Vi bruger vores krop anderledes i dag end for 50 år siden. Vi er mere stillesiddende i dag og det er ikke særligt stimulerende for vores krop og hjerne.
Giv tid
Du kan gøre meget for at hjælpe dit barn, hvis du spotter en disharmoni i hans eller hendes bevægemønster.
”Giv tid og ro til at lege og bruge kroppen på den måde, som barnet synes, giver mening. For selv når ting er svære, så kan tid og rum til at fejle få kroppen og hjernen til at spille sammen. Barnet må ikke føle, at vi kigger efter fejlene, for så undgår barnet fuldstændig bevægelsen,” siger Mette Drescher.
Og så skal du selv på banen: Hvis barnet ikke kan klatre op i træet, så gør det til en sjov leg sammen med barnet – uden anvisninger, bare vis barnet legende, hvordan man gør. I skal gøre det sammen.
Men nogle ting skal barnet også gøre selv:
”Lad barnet selv tage tøj og sko på, hjælpe med at dække bord og redde sengen. Vi kommer nemt til at frarøve barnet motoriskudvikling ved at servicere dem for meget,” siger Mette Drescher.