Nærkontakt skaber trivsel blandt børn

Ikke alle børn trives til træning. Nogle føler sig ikke inkluderet i dén type øvelser, andre gemmer sig hele tiden bagest, springer i ribberne eller reagerer voldsomt.

For nogle af børnene er de reaktioner kun midlertidige. Men for andre børn betyder det, at de mistrives i en dybere grad end blot nu og her.

Det er her trænere og instruktører bærer et ansvar for at spotte og håndtere mistrivsel blandt børn, så de begynder at trives.

Lyt til alarmklokkerne

Veronika Bonnevie, der er instruktør for Krudtuglerne med 6-8-årige drenge og piger i Salto City, slår således fast, at trænere bør skærpe deres indfølingsevne over for børnene.

”Alarmklokkerne bør ringe, hvis du ser børn, der optræder anderledes, end de plejer” understreger hun i august-nummeret af DGI’s magasin Udspil.

”Reagér hvis et barn hænger i gardinerne, er meget stille, reagerer voldsomt over for de andre, ikke vil være med i øvelserne eller ser beklemte ud,” fortsætter hun.

Derfor bør trænere bryde et tabu og turde tale med hinanden om de børn, der skiller sig ud fra flokken som sårbare børn.

Sker det ikke, vil mistrivsel give sår på sjælen, men den kan også forebygges og forvandles til trivsel.

Alarmklokkerne bør ringe, hvis du ser børn, der optræder anderledes, end de plejer

Veronika Bonnevie, instruktør for børnehold i Salto City

Giv plads til det enkelte barn

Trænerens tilgang til børnene under en træning betyder alt for de børn, der ikke trives.

Det fastslår Kathrine Felland Gunnløgsson, mor til nu 12-årige Alfred, der er autist.

”Hendes måde at se ham på og tale til ham på betyder så meget for en dreng som min søn, der har svært ved at klare de mange sanseindtryk, der er til en træning,” understreger hun og tilføjer:

”Det handler om at have en fingerspidsfornemmelse og en evne til at justere kravene til det enkelte barn ned, så det får lyst til at komme igen næste gang.”

Reagér hurtigt på mistrivsel

Mistrivsel hos et barn til træning er ikke ’bare’, at barnet ikke har det godt. Heller ikke, når det søndag aften har fået at vide, at dets forældre skal skilles.

”Det er en afmagtsfølelse. Mistrivsel er længerevarende end nu og her,” understreger Michael Danielsen, chefpsykolog i Psykiatrifonden.

Derfor opfordrer han trænere til at reagere hurtigt på tydelige tegn på mistrivsel hos et barn til træning.

”Det kan bare være, at du spørger barnet, om det ved, hvor han kan gå hen, hvis han har det træls,” siger han og slår fast:

”Det er vigtigere at handle end først at tænke på, hvordan du gør det.”

”Det forstærker et barns mistrivsel at gå med problemet selv, og så kan det komme i bekymrende mistrivsel.”

Læs Udspils guide-agtige tema om mistrivsel og trivsel

Del dine tanker med trænerkollegaen

Veronika Bonnevie opfordrer instruktører og trænere til at være åbne med hinanden, så snart en af dem får en mistanke om mistrivsel.

”Sørg for at orientere hinanden og sig f.eks. ’hold lige øje med Julius, han var lidt urolig sidst’.”

”På den måde kan hjælpetræneren træde til og følge et barn, der skiller sig ud, mere opmærksomt under træningen,” forklarer hun.

”Hvis hjælpetræneren siger ’fedt du gør det’ til det barn, vil det få en følelse af at blive set, hvor de er. Og så bliver de trygge i gruppen tilføjer hun.”

Klare rammer hjælper træningen

Opstår der uro under en kø til et spring eller et skud på mål, skal træneren undgå at råbe ad børnene for at få dem til at rette ind.

”I stedet flytter vi køen ved at lade halvdelen af børnene gå over på en anden bane. Eller vi sætter en ekstra station ind, så de f.eks. kan lave fem gange plankeøvelsen og dermed opløse grunden til, at der opstod uro,” forklarer Veronika Bonnevie.

Inden det kommer så vidt, sørger hun som instruktør for den sidste vigtige ting:

At skabe klare, synlige rammer for træningen med klare regler og mottoet ’det er vigtigt, at vi har det godt sammen’.