Motorik påvirker din selvtillid

Du kan ikke noget, kroppen ikke kan. Det siger Lone Wiegaard, master i idræt og velfærd og lektor på VIA University College.

"Som mennesker her i verden, der er vi kroppen. Vi kan ikke deltage i noget, vores krop ikke kan være med til. For eksempel kan vi jo ikke flyve," fortæller hun.

Det betyder også, at du underbevidst overvejer dine muligheder for handling i hver situation, du står i.

"Når vi ser noget, forestiller os noget eller inviteres til noget, hvor kroppen er indblandet, danner vi billeder af, hvad vi kan i den her sammenhæng. Kan jeg deltage, kan jeg få succes, og hvordan kan jeg blive optaget i fællesskabet?," siger Lone Wiegaard.

Succes bliver til selvtillid

Mennesker har tendens til at melde sig ud af det, de ved, de ikke kan deltage i eller ikke kan opleve succes i. Derfor reagerer vi forskelligt på situationer med bevægelse.

"Nogle børn vil sætte sig på bænken, men andre vil tage bolden og drible afsted. Det er fordi, de føler sig på hjemmebane. De fornemmer, at de kan noget i situationen, og at bevægelsen taler til dem," forklarer Lone Wiegaard.

Hvis du har en dårlig motorik, så har du ikke nødvendigvis en dårlig selvtillid

Lone Wiegaard, master i idræt og velfærd

Det giver en succesoplevelse, når du kan deltage i fællesskabet eller får en succesoplevelse med det, du gør. Men hvis du ikke kan deltage, kan det gå den modsatte vej.

"Selvtilliden kan svækkes i det felt, hvor vi ikke kan deltage," siger Lone Wiegaard.

Der er dog håb forude, hvis du ikke har den bedste motorik.

"Hvis du har en dårlig motorik, så har du ikke nødvendigvis en dårlig selvtillid. Men en krop, der fungerer godt, er i udgangspunkt en stærk ressource. Forudsætningerne for udvikling af en god selvtillid er styrket med en god motorik," forklarer Lone Wiegaard.

Tidligere bevægelser er din indre GPS

De gode forudsætninger kommer fra alle de bevægelser, du nogensinde har lavet. Bevægelserne bliver nemlig til informationer, der lagres i kroppens hukommelse lige som informationer i en GPS.

"Bevægelse er opgaveløsning, og hver kropslig udfordring er unik. Vi løser aldrig opgaven på præcis samme måde. Vi skal have så mange bevægelseserfaringer som muligt for at løse opgaven mest hensigtsmæssigt," fortæller hun.

Alt det bliver til vores indre vejviser gennem udfordringer.

"Bevægelseserfaringerne er de informationer, GPS’en har, og vi er afhængige af informationerne for at komme fra det ene ”sted” til det andet. Jo flere informationer, jo større sandsynlighed er der for, at vi løser opgaven bedst muligt," siger Lone Wiegaard.