Koldt eller varmt ved en skade

Kulde bruges som en del af RICE-behandlingen til alle akutte skader, hvor der sker eller er risiko for en blødning inde i vævet.

Det drejer sig typisk om:

• Forstuvninger og forvridning af led, for eksempel en ankelforstuvning
• Slag eller stød mod muskulaturen, for eksempel et "træ-lår

Desuden kan kulden bruges til at dæmpe led- og muskelsmerter og nedsætte muskelspændinger. Det kan dreje sig om muskelsmerter i et afgrænset område på grund af overbelastning, eventuelt forværret af myoser eller muskelkrampe.

Kulde

Hvordan gør man:

Der er mange måder at kulde-behandle på. Den ene metode er ikke bedre end den anden, blot der sker en nedkøling. Ved åbne sår dækkes først med en steril bandage eller plaster. Brug aldrig is eller noget meget koldt direkte på huden, da det kan give forfrysninger.

• Koldt vand i en spand, hvor det skadede sted kan stikkes ned og dækkes af vand. Ikke ved åbne sår.
• Vådt håndklæde, placer det på eller omkring området. Ikke ved åbne sår.
• Is, isterninger, frosne grøntsager eller andet: Put isen i et klæde, for eksempel et viskestykke, og placer det på eller omkring området.
• Isposer: Kan købes både som engangsposer og genbrugsposer. De første slår eller trykker man på, hvorved to væsker blandes og reagerer ved at udvikle kulde. Genbrugsposer fryses ned og bruges mange gange.
• "Kulde-spray", som ofte ses i fodboldkampe på TV, kan ikke anbefales. Det har ringe virkning, og der er fare for skader på huden.

Ved alle vævskader, specielt større, bør kulden kombineres med tryk (kompression) for eksempel ved hjælp af et kraftigt elastikbind, og det skal påføres hurtigst muligt.

Hvor længe:

Varigheden afhænger af skadens omfang: Jo større skade, jo længere kuldebehandling. En model kan se sådan ud: Konstant nedkøling i en halv til en hel time til start. Herefter en halv time i hver af de første 6 timer. Herefter en halv time hver anden time i et-to døgn, afhængig af skadens størrelse. Herefter kan man køle ned, når der er smerter eller begyndende hævelse.

Virkning:

Når temperaturen sænkes til ca. 25 grader i vævet, trækker de små blodkar, kapilærerne, sig sammen. Så opnår man:

• nedsat blodgennemstrømning – hermed mindre risiko, at blodet strømmer ud i vævet
• nedsat iltforbrug lokalt i vævet, og dermed nedsat tendens til irritation
• påvirkning af nerver, reflekser og smerteopfattelsen. Det lindrer.

Man bør være opmærksom på, at nedkølingen også kan fungerer som en slags "indirekte varmebehandling". Når kulden stopper, kommer der nemlig en øget mængde blod til området, fordi det skal varmes op igen.

Brug ikke kulde ved:

• kar-lidelser med nedsat blodgennemstrømning, blandt andet "døde fingre" ("hvide fingre")
  nerve- eller karbetændelse
• svære lunge- eller hjertelidelser
• manglende eller nedsat kuldefølsomhed i huden, nedsat sensibilitet. Dette skal man specielt være opmærksom på ved ældre mennesker.

Varme

Varme bruges til afspænding. Desuden kan man forsøge at stimulere en heling af skadet væv, når den akutte fase er overstået. Det drejer sig typisk om:

• spændte muskler (overbelastede)
• "stive" led og muskler, for eksempel på grund af tidligere skader
• lokal opvarmning i forbindelse med genoptræning og udspænding
• lokal opvarmning af muskler, som skal masseres

Hvordan gør man?:

Varmekilden kan være forskellige ting. Der er ikke noget, som er bedre end andet, når blot der sker en opvarmning og den ønskede effekt opnåes. Varmen skal føles behagelig, den må ikke føles brændende, give smerter eller ubehag.

• Varmepude eller -tæppe, som placeres på eller omkring det område, man vil behandle. De kan købes i forskellige udformninger.
• Varmt vand i en spand, balje eller lignende, så vandet kan dække behandlingsområdet.
  Bruse- eller karbad.
• Varmedunk, der placeres på eller omkring området, eventuelt med et håndklæde mellem dunken og huden. Håndklædet kan så fjernes, når dunken bliver koldere.
  Varmepakninger, som varmes op i varmt vand eller mikrobølgeovn. Placeres på eller omkring området, eventuelt med et håndklæde imellem.
• Infrarød stråling fra varmelampe. Risiko for forbrændinger.

Hvor længe:

Varighed fra en kvart til en halv time ad gangen. Behandling efter behov, det kan godt være flere gange om dagen.

Virkning:

De fleste vil opleve en behagelig og afslappende effekt af varmebehandlinger.

Der sker en:

• lokal temperaturstigning. Det er dog usikkert hvor dybt ned, den rækker.
• større blodgennemstrømning, dog mest overfladisk.
• påvirkning af nerver, reflekser og smerteopfattelse. Smertelindring.
• større smidighed og fleksibilitet i det opvarmede væv.

Brug ikke varme ved:

• akutte skader og blødninger, for eksempel ved slag, stød eller forstuvning
  infektioner
• kar- og nervelidelser
• svære lunge- og hjertelidelser
• aktive gigtreaktioner, eksempelvis aktiv ledegigt
• hævelser
• manglende eller nedsat varmefølsomhed i huden, nedsat sensibilitet. Vær specielt opmærksom på det hos ældre mennesker.