Hold formen ved lige

Vi kan alle have lyst til at træne lidt mindre i nogle perioder. Men hvor meget “må” man egentlig skrue ned for træningen, før det går ud over formen?

Det ser ud til, at du med intervaltræning eller anden højintens træning mindst én gang om ugen kan vedligeholde iltoptagelsen.. Foto: Bo Nymann

Hvis du vil holde formen skal din træningsmængde grundlæggende være konstant. Du kan godt holde en kort træningspause uden at konditionen falder drastisk. Men træningspauser påvirker andre faktorer.  

Hvor længe har du tænkt dig at holde pause?

Træner du normalt flittigt, men kunne godt tænke dig en enkelt uges fri, vil det for de fleste ikke spille den store rolle. Det gælder naturligvis ikke, hvis det er hver anden uge, du holder fri!

Træningsmængden skal overordnet set være konsistent - både i forhold til at forbedre sig og undgå skader.

Der kan dog være god ræson i at holde en enkelt uge fri i ny og næ. Ud over, at det forhåbentlig giver dig fornyet lyst til at træne, giver det også kroppen lidt luft fra den normale belastning, hvilket kan være kærkomment, hvis du har trænet hårdt i en længere periode.

Forskellig “udløbsdato”

Dykker vi lidt mere ned i detaljerne, så er der forskel på, hvor længe du kan tillade dig ikke at træne, hvis du vil opretholde din form. Nogle faktorer holder relativt længe, mens andre er ret påvirkelige over korte pauser.

Enzymaktiviteten

Enzymaktivitet har noget at gøre med selve energiprocesserne, som foregår, når din krop danner ATP, som er det brændstof, dine muskler kører på. Enzymerne kan forstås som alle arbejdsstationerne på fabrikken, som produktet skal igennem for i sidste ende at være klar til brug. Er enzymaktiviteten højere, har du flere enzymer, og derfor kan energiprocesserne køre hurtigere, og du kan altså i sidste ende f.eks. løbe hurtigere.

Høj enzymaktivitet betyder altså bedre form end en lav enzymaktivitet!

Max Boderskov

Enzymaktiviteten er en af de faktorer, som er allermest påvirkelige over for pauser, og faktisk kan man se et fald i aktiviteten allerede efter 6-8 timer.

Det er en af årsagerne til, at eliteløbere løber en morgentur samme dag, som de skal konkurrere - altså for at have en så høj enzymaktivitet som muligt, når de skal løbe konkurrence.

Din maksimale iltoptagelse

En anden faktor, som også påvirker dig, er din maksimale iltoptagelse. I grove træk kan man sige, at desto højere maksimal iltoptagelse - desto mere intenst, vil du kunne motionere.

Vil du vedligeholde iltoptagelsen, ser det faktisk ud til, at du kan nøjes med at stimulere den en gang om ugen. Det betyder i praksis, at det anbefales, at du som minimum laver intervaltræning eller anden højintens træning mindst én gang om ugen.

Perifere faktorer

Perifere faktorer lyder måske indviklet, men det handle blot om faktorer, som foregår i musklerne. Modsætningen hertil er de centrale faktorer, som særligt handler om hjertet, dets styrke og størrelse.

Når du træner, tilpasser musklerne sig den aktivitet, du laver. Der sker blandt andet det, at du danner flere såkaldte kapillærer i musklerne. Kapillærer er hårfine små blodårer. Kapillærerne er meget vigtige, da det er her, at udvekslingen sker imellem blodbane og muskel. Musklerne får herfra blandt andet ilt og næringsstoffer, og kommer samtidig af med CO2.

Jo flere kapilærer, jo bedre tilførsel af ilt og næring.

Som du måske kan forestille dig, så bygger kroppen ikke et kæmpe netværk af nye kapillærer hen over en nat. Det tager lang tid. Det kan faktisk tage adskillige år at optimere netværket af kapillærer. Men det forsvinder naturligvis heller ikke igen fordi, du holder en lille pause fra træningen.

Opsummering

Har du trænet flittigt i en periode, og vil du gerne skrue lidt ned for træningen for en stund, kan du godt vedligeholde mange faktorer. Konditallet er lettest at vedligeholde, mens andre faktorer nok vil dykke lidt, hvis du skruer meget ned for aktivitetsniveauet.

Du kan tage udgangspunkt i disse to punkter:

  1. Højintens træning minimum 1 gang om ugen
  2. Træn meget gerne alternativ aktiviteter, hvad end det er vandreture, ski, rulleskøjter, crosstrainer eller andet, der får pulsen op.